Twitter-koks: Hvad sker der, hvis kaptajnen forlader skibet?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Forestil dig, at kaptajnen på et passagerskib sagde over højtalerne:

”Synes I, at jeg skal stoppe som kaptajn på dette skib? Jeg vil afvente og rette mig efter jeres svar”.

Det ville næppe ske. Men ikke desto mindre var det præcis det, den ellers succesfulde serieiværksætter Elon Musk fornylig skrev på det sociale netværk Twitter. Som han har købt for, hvad han selv kalder hele sit livs store opsparing. Godt 300 milliarder danske kroner.

Det mente en stor del af hans brugere, han skulle: 57 pct. af de knap 18 millioner brugere, der stemte, svarede ”ja” til, at han skulle træde tilbage som Twitter-topchef, kunne man mandag se på hans Twitter-profil.

Natten til onsdag meddelte Musk så, at han vil trække sig som CEO, når der er fundet en person der er ”tåbelig nok til at tage jobbet”. Når det er sket, vil Musk alene tage sig af teknikkerne. Om det bliver med reference til den kommende CEO, fremgår ikke. Man skal vist være mere end almindeligt tåbelig for at sige ja til den udfordring!

Afstemningen er kun en af mange opsigtsvækkende handlinger fra hans side, efter at han overtog Twitter. Han har hyret og fyret, og i den grad blandet sig i den daglige drift. Eksempelvis har han personligt lukket – og åbnet – for konti, han ikke kunne lide.

Hans adfærd er bemærkelsesværdig, for indtil nu har han været en udsædvanlig dygtig skaber af virksomheder. Se bare de mange Teslaer, der kører i Danmark – og resten af verden. Eller de 196 rumraketaffyringer, hans firma SpaceX har gennemført for en lang række kunder som NASA. Og sig selv. I dag har SpaceX flere end 3300 satellitter i kredsløb om jorden. Som har sikret Ukraine adgang til internettet på trods af Ruslands misil-terrorisme.

Musk har afnoteret Twitter fra børsen. Men har hans uortodokse handlinger skadet hans investering? Måske.

Værdien af et socialt netværk som Twitter afhænger meget af antallet af brugere. Eller som Metcalfe udtrykker det:

Værdi af et netværk = Antallet af noder i netværket.

Jo flere, jo bedre – og omvendt. Selvom det er ikke ligegyldigt, hvem de er.

Målt i antal månedlige brugere er Twitter ikke særlig stor, knapt 500 millioner månedlige brugere.

Musk har dermed givet næsten 600 kr. per aktiv bruger. Det er klart, at hvis de lukker deres konti eller bliver inaktive, begynder Musk hurtigt at decimere værdien af sin opsparing.

Skal det ske, skal der være lette alternativer. Ellers bliver brugernes såkaldte switching cost for høj. Det skal både være let at komme over på alternativerne, anvende dem og – ikke mindst – møde de andre personer i ens oprindelige netværk.

Et af de mest omtalte alternativer, Mastodon, er skabt af den 29-årige tysker Eugen Rochko, som begyndte at udvikle Mastodon-systemet kort efter, han forlod universitetet i 2016. Selvom han holdt af Twitter, ønskede han at skabe en platform, der ikke er kontrolleret af en enkelt person eller virksomhed, beretter magasinet Wired.

Det ser ud til at lykkes for ham: Alene i november er antallet af brugere på Mastodon vokset fra knapt to til ni millioner. Hvis bare en lille del af disse stammer fra Twitter, vil det hurtigt gøre ondt på Twitter.

Når jeg selv prøvede det, var min oplevelse, at det var let at bruge, og på mange måder mindede om Twitter. Dog var man dejligt fri for de mange højtrøstede og postulerende debattører, som jeg synes der er alt for mange af på Twitter.

Noget andet, der er lykkedes for Rohko, er at skabe et system, der virkeligt er autonomt: Mastodon består af en række servere, som drives af frivillige. Brugerne får så forskelligt ”efternavn”, alt efter hvor man – mere eller mindre tilfældigt – vælger at blive registreret, når man har hentet app’en. Jeg hedder eksempelvis @Palmkvist@techhub.social. Det er ikke så vigtigt. De enkelte knudepunkter hænger godt sammen, så brugerne let kan kommunikere på tværs.

Den unge danske programmør Christian ”Jippi” Winther er en dem, som driver sin ”bid” af Mastodon. De adresser, der ender på expressional.social. Det gør han med ledig kapacitet på en lille server, han har.

Et på alle måder løst koblet system, der er drevet af en stor grad af en idealistisk stemning.

Men det kan vise sig at være et tveægget sværd: For de enkelte ejere af knudepunkterne bestemmer selv, hvad der er tilladt i debatten, og hvad der er forbudt.

De kan være idealistiske som det tyske datatilsyn, som har opfordret til, at myndighederne anvender et knudepunkt i Mastodon, der er etableret af dem.

Eller de kan være drevet af eller domineret af nynazister. Teknologierne skelner ikke imellem dem. Det er op til de enkelte knudepunktsejere at filtrere støjen fra. Har de tid til dette, uden at have nogen form for indtægt? Næppe.

Derfor kan de mange nytilflyttere til Mastodon blive ubehageligt overraskede. Og vende skuffede tilbage til Twitter.

Men man skal aldrig sige aldrig. Mange havde lignende bekymringer dengang i 1990’erne, hvor internettet blev skabt i den samme idealistiske ånd.

Men indtil videre er Elon Musks opsparing ikke for alvor i fare.

Hvad hans næste skridt kendes i skrivende stund ikke. Men farverigt bliver det sikkert.

Per Palmkvist Knudsen er en af de meste erfarne digitaliseringseksperter i Danmark og har arbejdet i ledende stillinger hos bl.a. Datacentralen, Devoteam/Fischer & Lorenz, Krak, Virk.dk og JP/Politikens Hus.