Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Klimaet har brug for hurtig implementering af CO₂-fangst

Hvis vi skal indfri vores klimamål, kræver det nye teknologiske løsninger for de dele af vores energisektor, der har svært ved, eller er tæt på umulige at omstille til grøn vedvarende energi.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

CCUS er fremtiden for dele af vores CO-udledende industri og energiproduktion, og på kort tid har det politiske fokus taget fart. 

Carbon Capture, Utilisation og Storage, som CCUS så mundret står for, vil gøre det muligt for Danmark at indfange CO, genanvende det i PtX-anlæg (såkaldt CCU) eller lagre det i undergrunden (CCS). Teknologiens potentiale for at gøre vores energi- og forsyningssektor grønnere og bidrage med vigtig sektorkobling på tværs af brancher er stor.

Derfor er det vigtigt, at CCUS ikke bliver en teknologi, der skal målrettes eller prioriteres individuelle sektorer eller områder. 

Potentialet er bredt. CO₂-fangst skal implementeres på de anlæg, som vi af forskellige årsager har behov for i vores samfund, det gælder affaldsenergianlæg såvel som biomassekraftvarmeanlæg, men også eksempelvis cementproduktion og biogasopgraderingsanlæg er fornuftigt at etablere CO-fangst på.

I Dansk Fjernvarme har vi medlemmer med vitale affaldsenergianlæg, der omdanner restaffald til el og varme. Danmark er førende indenfor effektiv energiudnyttelse af det restaffald, der ikke kan genbruges eller genanvendes.

Derfor giver det rigtig god mening at etablere CO-fangst på affaldsenergianlæg, fordi energiudnyttelsen af restaffald, der ikke kan genbruges eller genanvendes, bidrager til at løse et miljøproblem samtidig med, at det bidrager til forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser på el- og varme. Med CO-fangst kan disse anlæg blive helt CO-neutrale og endda CO-negative.

Blandt Dansk Fjernvarmes medlemskreds er der desuden flere biomasseanlæg, som udnytter resttræ fra skovproduktion eller møbelindustrien og halm til at producere varme og el. 

Vi skal i fremtiden benytte mindre bioenergi end tilfældet er i dag, men der vil være behov for, at noget bliver tilbage for at sikre vores forsyningssikkerhed, og det vil her give mening at samtænke med CCUS. Den biogene CO fra biomasseanlæggene kan omdannes til grønne brændsler i et PtX-anlæg og dermed fortrænge fossile brændsler i den tunge transport – eller lagres i undergrunden og levere negative emissioner.

CCUS er fremtidens teknologi

Der er brug for store mængder biogen CO til at komme i mål med den grønne omstilling. Mens el- og fjernvarmesektoren er godt på vej med den grønne omstilling med henholdsvis 80 procent og 75 procent vedvarende energi i sektorerne ifølge Energistyrelsens seneste statistik, så halter transport, industri og landbrug efter.

Energisektoren kan hjælpe med den grønne omstilling af disse sektorer på flere måder, herunder gennem CO-fangst. Der skal potentielt bruges op mod 7,2 mio. ton biogen CO til dekarbonisering af den tunge transport, herunder særligt fly og skibe, ifølge tal fra Dansk Energis analyse ”Potentialet for CO2-fangst i Danmark til den grønne omstilling”.

Samtidig kan man ved lagring af CO fra bæredygtig biomasse, biogent affald eller biogas opnå negative emissioner, som kan hjælpe Danmark med målet om CO-neutralitet ved at kompensere for de udledninger, der er svære eller umulige at undgå.

Det er dermed sandsynligt, at biogen CO på sigt kan blive en mangelvare, da den både bliver efterspurgt til produktion af grønne brændsler og -produkter og som kilde til negative emissioner.

CCU eller CCS er fremtidens teknologi, der er afgørende for at sikre et fremtidigt bæredygtigt energisystem, som kan bidrage med væsentlig værdi i vores fælles ambition om at nå klimamålene og den grønne omstilling.

Det handler derfor ikke om at prioritere teknologien på den ene eller anden type anlæg. I stedet skal det implementeres, hvor det giver værdi og kan bringe værdifuld nytte for Danmarks samlede grønne omstilling.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.