Skal vi blokere eller omfavne kunstig intelligens?
Der er ingen tvivl om, at Natural Language Processing (NLP) vil ændre måden vi kommunikerer på, helt på samme måde som automatisering for over 100 år siden ændrede produktionen af varer.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Et af de helt store samtaleemner ved årsskiftet har helt naturligt været lanceringen af ChatGPT, der på mange måder repræsenterer næste generation af selvlærende kunstig intelligens.
Og jeg forstår godt, at den både fascinerer og skræmmer, når man prøver den.
For første gang føler man, at man kommunikerer med en anden levende person. En som du reelt kan spørge om alt, og som på formfuldendt dansk ikke bare giver dig svar, men som også kan virke humoristisk, reflekteret og ja faktisk helt menneskelig.
ChatGPT er dog ikke et menneske, men det man kalder en Natural Language Processing-løsning (NLP) bygget på en selvlærende kunstig intelligens.
Ved at gennemtrawle 570 GB data svarende til 300 milliarder ord fra online bøger, tekster, Wikipedia og andre større databaser, har den indsamlet en helt ufattelig mængde data, som gør det muligt for den at kommunikere næsten menneskeligt om alt mellem himmel og jord.
Fordi den er selvlærende og husker tidligere samtaler, bliver den også hele tiden bedre til at gætte, hvad det mest rigtige ord, formulering eller svar vil være.
En slags avanceret autocomplete, der nu er endt med at have over 175 milliarder parametre for, hvordan den skal svare rigtigt på netop dit spørgsmål.
Det næste store tech-skifte
Der er ingen tvivl om, at NLP vil ændre måden vi kommunikerer på, helt på samme måde som automatisering for over 100 år siden ændrede produktionen af varer, og data for 50 sår siden ændrede, hvordan vi bearbejder og deler information.
Kommunikationen mellem mennesker er måske den sidste bastion, hvor maskiner endnu ikke har kunnet erstatte et menneske. Vores sprogforståelse, tilpasning af ord og holdninger i forhold til den vi taler med, reflektering og evne til at skabe helt nyt har været umulig at kopiere for maskiner.
Med en kunstig intelligens, der for første gang træder ind over det, vi indtil nu har anset som noget unikt menneskeligt, kommer der også en række dilemmaer.Natasha Friis Saxberg
I hvert fald indtil slutningen af 2022, da ChatGPT og også den kreative søster DALL-E-2 blev lagt offentligt ud til brug for alle i verden.
Løsninger, der især er oplagte at bruge indenfor marketing, salg og kundekommunikation.
Ud ryger uvedkommende reklamer, den påtrængende sælger og de elendige chatbots. Ind kommer den personlige samtalepartner, der husker jeres tidligere dialoger, og finder den helt rigtige løsning til netop dig.
Men også som en reel effektiv assistent ligger der et kæmpe og bredere markedspotentiale i NLP. Du har pludselig en AI til rådighed, som kan skrive dine e-mails for dig (tilpasset den enkelte modtager naturligvis), indsamle og strukturere information for dig, og som også lige kan gennemlæse og rette dine præsentationer eller programmeringskode, hvis der er behov for det.
Et tredje område, hvor der også ligger et kæmpe forretningspotentiale, er indenfor undervisning.
Med en AI, der hele tiden et i stand til at tilpasse sig netop din måde at kommunikere og modtage information på, får du pludselig en enorm stærk underviser. Og når du samtidig også kan bede den om at skabe musik eller kunst sammen med dig, bliver det svært at skelne mellem det menneskeskabte eller maskinskabte fra læring til kunst.
Ny tech - nye dilemmaer
Med en kunstig intelligens, der for første gang træder ind over det, vi indtil nu har anset som noget unikt menneskeligt, kommer der også en række dilemmaer.
At vi bruger en dygtig AI til at håndtere basal kunderådgivning, er der nok ikke de store problemer i. Men hvad når ens digitale samtalepartner begynder at rådgive om investeringer, sundhed eller psykiske lidelser?
Der er nok heller ingen, der kan se de store problemer i, at en AI hjælper med at skrive et par mails for en. Men hvad når den bruges til at skabe programmeringskode til kritiske systemer eller til at skrive færdige dokumenter, uden at man ved, hvordan den er kommet frem til fakta og konklusioner?
Og hvad gør vi på uddannelsesinstitutionerne, når ChatGPT beredvilligt giver unikke tekstsvar til hver eneste bruger, hvilket gør det umuligt at opdage plagiat eller at teksten ikke er udarbejdet af eleven selv?
Blokere eller omfavne?
Der er delte meninger om man skal blokere adgangen til denne form for tjenester, som Aarhus Universitet har valgt at gøre. Eller om man i stedet skal dæmme op for den øgede læring, der ligger i at anvende en spørgemaskine til at udfolde viden og afledte diskussioner.
Dilemmaet opstod også dengang, Google lancerede deres søgemaskine, hvor man frygtede, at læring blev minimeret, når man pludselig kunne søge al information. Dengang som nu reagerede nogle ved at lukke af, mens andre dyrkede mulighederne.
Diskussionen om, hvad der er det rigtige, og hvem der har ansvaret for, hvordan vi anvender de værktøjer, vi får stillet til rådighed, er vigtig.
Svaret ender dog nok med at hvile på brugeren, som i sidste ende må tage ansvaret for, at vi som individer eller organisationer bruger teknologi til at skabe værdi, fremfor det modsatte.
En ting er sikkert, vi kan ikke stoppe udviklingen, ved blot at blokere den.
