Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Afskaffelsen af store bededag er ikke en økonomisk nødvendighed

Regeringen vil finansiere oprustning af forsvaret ved blandt andet at afskaffe store bededag. Men afskaffelsen af helligdagen er ikke den økonomiske nødvendighed, det er blevet fremlagt som af regeringen.

Niels Storm Knigge

Det uden sammenligning mest diskuterede politiske emne i 2023 har indtil videre været regeringens planlagte afskaffelse af store bededag, der er blevet koblet sammen med behovet for at øge forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP.

Koblingen mellem de to politiske tiltag blev udpenslet i Mette Frederiksens nytårstale, og efterfølgende blev nødvendigheden af at afskaffe store bededag, for at kunne finansiere forsvarsløftet, understreget ved udmeldingen om, at det var et krav for at kunne deltage i et nyt forsvarsforlig, at partierne stemmer for afskaffelsen af bededag.

Afskaffelsen af store bededag er ikke økonomisk en nødvendighed. Der kan findes anden finansiering, hvis man vil. Det er heller ikke korrekt at koble de to tiltag sammen én til én. Det er muligt, at afskaffelsen er nødvendig for at få regeringens samlede økonomiske plan til at hænge sammen. Man man kan ikke sige, hvilket af de mange tiltag i regeringsgrundlaget, der er finansieret af hvad - herunder penge til det offentlige svarende til at der kommer flere ældre og børn, skattelettelser i både top og bund m.v. 

Der er dog et element af nødvendighed i det samlede udspil. Ved at fremrykke målet for, hvornår forsvarsudgifterne skal nå 2 pct. fra 2033 til 2030, fjerner man nemlig den byrde på små 5 mia., som man med det nationale kompromis havde lagt på fremtidige politikere ift. at finansiere tiltaget. Det nationale kompromis havde dermed en hidtil uset brug af fremtidens finanspolitiske råderum.

Fremtidige politikere får formentligt rigeligt at se til. Med Finansministeriets seneste skøn for udviklingen i de offentlige finanser ligger der allerede en finanspolitisk opstramning på mindst 14 mia. og venter det kommende årti. Løftet af forsvarsudgifterne nyder bred politisk opbakning, og er populært i befolkningen. Men det er urimeligt, hvis politikerne ikke selv betaler for de populære tiltag de laver, og i stedet udskyder regningen til fremtiden.

Det er forståeligt, at det er fristende. Hvert år vokser det finanspolitiske råderum per konstruktion med et milliardbeløb. Hvad skal fremtiden med alle de penge? Her skal man huske, at det finanspolitiske råderum efter 2030 er de penge, som fremtidens politikere skal have til rådighed, hvis de skal kunne prioritere offentlig velfærd på lige fod med den øvrige økonomiske udvikling, uden aktivt at skulle hæve skatter eller lave reformer. Det er altså ikke bare penge, der er i overskud.

Hvis først det bliver politisk acceptabelt at bruge løs af fremtidens finanspolitiske råderum, kan det være vejen ind i en uansvarlig økonomisk politik. For hvad er det næste vigtige spørgsmål, som nutidens politikere gerne vil håndtere og tage æren for nu, men lade fremtiden betale for? 

Et svært spørgsmål som klimadagsordenen kunne være en kandidat. Eller de høje pensionsaldre, som nutidens unge står overfor. Kun fantasien sætter grænser når først man er gået i gang – det er derfor godt og nødvendigt, at regeringen sætter en stopper for finansiering af populære tiltag med fremtidens råderum.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.