Sådan bremser vi datacentres accelererende energiforbrug

At vi befinder os midt i en energikrise, er nok ikke gået nogens næse forbi. De fleste har allerede følt konsekvenserne på egen krop i form af kolde mødelokaler, større elregninger og nye vaner, når det gælder alt fra belysning til vasketøj. Men på ét punkt oplever jeg fortsat, at mange er uvidende om deres dårlige og dyre energivaner: Nemlig når det kommer til vores brug af data, som i dén grad er en strømsluger, der påvirker det samlede nationale energiforbrug.

Stort set alle danskere bruger dagligt nettet til at søge viden, streame tv-serier, dele kattevideoer, spille spil, lytte til musik eller kommunikere med venner og familie. Men vi tænker sjældent over, at disse handlinger har en reel, målbar energiomkostning.

Og det er bare i vores fritid. I det perspektiv er det svimlende at tænke på, at langt de fleste virksomheder også arbejder i clouden i dag, og at 1,5 procent af den globale efterspørgsel efter elektricitet allerede går til datacentrene ifølge det Internationale Energiagentur. For efterspørgslen kommer kun til at stige i de kommende år, i takt med at vi digitaliserer og elektrificerer samfundet yderligere.

Derfor bliver vi nødt til at gøre en fælles indsats for at undgå, at energiforbruget til vores datacentre stikker helt af i en tid, hvor vi på flere andre fronter lægger beslag på os selv for at spare, hvor vi kan. Heldigvis er der meget, vi kan gøre. Både som forbrugere, virksomheder og datacenteroperatører.

Brug og skift ud

Lad os starte med den professionelle del af vores ageren – for en stor del af ansvaret hviler på datacenteroperatørerne. En af de helt store strømslugere i datacentre er forældet hardware. Som forbruger eller medarbejder vil du typisk udskifte din pc, hvis den kører for langsomt. Men servere i datacentre er en helt anden sag. De bliver ved med at arbejde, selv når hardwaren er ineffektiv, forældet og strømkrævende. 

Når nye servere kommer til, bliver de gamle servere ofte flyttet om bagerst i datacentret, hvor de fortsat bliver brugt som backup, i stedet for at blive smidt ud. Ofte kan det være uklart, hvilken funktion de egentligt tjener. Men ingen tør trykke på ”sluk”. Og der står de så i årevis og trækker masser af strøm. Og dét på trods af, at der i dag er rig mulighed for at gøre brug af Asset Recovery Services, som gør det let at komme af med sit gamle it-udstyr på en både sikker, økonomisk fordelagtig og miljørigtig måde.

Den mentalitet er det første, vi må ændre, hvis vi skal reducere datacentres energiforbrug. For ligesom nye biler med den seneste teknologi udleder mindre CO2 end ældre modeller, er der markante fordele at hente ved at bruge ny hardware. Så her er der faktisk en situation, hvor vi for én gangs skyld kunne blive bedre til at kassere ting, før de går i stykker. 

Ofte kan det endda betale sig økonomisk, fordi elregningen tjener investeringen hjem. I særdeleshed hvis vi bruger anledningen til at skifte fra luftkøling til vandkøling af serverne. Her er der en strømbesparelse på helt op til 40 procent at hente. Tidligere var det primært mainframes og supercomputere, der blev vandkølet. I dag oplever vi stigende interesse fra andre områder også – men slet ikke nok, med tanke på de enorme CO2- og strømbesparelser, der er hente.

Styr din datatørst

Men også som forbrugere af data kan vi gøre noget – og vi er storforbrugere af data i Danmark. Kun ved at blive bevidste om, at alt, hvad vi foretager os på nettet, har en fysisk energiomkostning, kan vi begynde at forstå vores dataaftryk og skære det overflødige fedt fra. Skærer du fx en times streaming af din yndlingsserie på Netflix fra din aftenrutine, sparer du lige så meget energi, som skal bruges til at koge otte liter vand i en elkedel, hvilket svarer til ca. 163 gram CO2. En 60 sekunders video på Facebook, som du måske efterfølgende deler med 333 venner, løber op i omtrent det halve.

Vores mailkultur er en strømsluger

Selv noget så småt som en e-mail koster 0,3 gram CO2 – og det gælder også dem, der bliver fanget af spamfilteret. Det lyder måske ikke af meget, men i arbejdsregi, hvor du sender og modtager mange mails hver dag, løber det hurtigt op.

Samtidig kan mange nok skrive under på, at de har skrevet sig op til nyhedsbreve, de aldrig læser. Altså helt unødvendig databrug. I samme boldgade er en god øvelse også at tænke over, hvor mange modtagere du sætter på din e-mailliste ”blot til orientering”, og hvornår du lige så godt kan rejse dig og prikke til din kollega fremfor at sende en mail.

På alle niveauer er der altså noget, vi kan gøre – lige nu og her. Intet af det kræver, at der udvikles nye løsninger eller hardware. Det handler i bund og grund om at kigge vores vaner grundigt efter i sømmene og bruge vores sunde fornuft. Præcis som vi gør, når det er vores egen elregning, det gælder.