Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Danmark skal presse på for mere globalt samarbejde

Den globale handel er under pres. Og det tjener ikke en lille åben økonomi som den danske.

Brian Mikkelsen

Både i USA, EU og Danmark diskuteres det især i disse dage, hvordan vi tackler de udfordringer, som igennem den seneste tid trænger sig mere på: Krig, klimaforandringer, tårnhøj inflation og begrænsninger på adgang til energi.

Vi har alle mærket den nye geopolitiske virkelighed. Vi sender våben til Ukraine og tager imod flygtninge. Priserne på energi stiger. Og klimaet giver stadig voldsommere vejr med oversvømmelser. Ikke mindst her i januar.

Der er behov for at gøre noget ved de udfordringer. Uden tvivl. Og grundlæggende kræver det, at vi i Europa sætter langt mere fart på implementeringen af de fælles ambitioner på mere vedvarende energi gennem kendte løsninger inden for sol og vind. Vi skal opføre os langt mindre naive over for stater, som forvrider konkurrencen gennem statsstøtte. Og vi skal gøre os langt mindre afhængige af den sorte energi fra Putin.

Men dette behov for en højere grad af uafhængighed og bedre udnyttelse af egne ressourcer må ikke udvikle sig til, at vi i Danmark og Europa lukker os helt om os selv og indleder et statsstøtteræs med mere og mere protektionisme. 

I et sådan kapløb taber alle. Og det har for nylig været fremme i debatten, at ifølge IMF er antallet af globale handelsrestriktioner steget fra 1.000 til nu over 2.500 på bare fem år. Og her blev det også fremført, at samlet set vil det betyde en global mavepuster til verdensøkonomien svarende til 7 pct. af det globale BNP.

Det er selvfølgelig udfordrende, når store nationer som Kina i lang tid har understøttet deres industri med forvridende statsstøtte, mens vi i Europa har haft svært ved at svare meningsfuldt igen. 

Vores svar i Vesten skal heller ikke være at gå ned ad statsstøttevejen som modsvar. Vi skal fremme den grønne omstilling ved at løfte innovationskraften i grønne teknologier gennem et skarpt fokus på at forbedre rammevilkår for investeringer og opsætning af langt mere testkapacitet.

Vores virksomheder gør forhindringer til forretning. Og Danmark bliver ikke verdens bedste land at drive virksomhed i igennem ineffektiv statsstøtte. I 2021 lå Danmarks konkurrenceevne nummer seks i verden i Dansk Erhvervs konkurrenceevnebarometer. I 2022 faldt vi tilbage med to pladser til nummer otte. 

Vores ambitioner skal være at ligge nummer et. At blive bedre handler om mod og tillid. Mod og tillid til det indre marked og den globale handel, som dansk og europæisk erhvervsliv har umådelig stor gavn af. Tillid til den frihandel, som har tjent os så godt. Mod over for en ny og udfordrende geopolitisk akse, som desværre er en realitet i dag.

Vi skal beskytte os, hvor det er nødvendigt, men kun dér, og ellers holde fast i det princip, at for en lille åben økonomi som den danske vil det altid være mest attraktivt at have en høj grad af frihandel i stedet for at lukke sig inde i barrierer og protektionisme.

Vi skal sikre verdens bedste rammevilkår og et indre marked med så få barrierer, at man reelt kan skalere virksomheden og blive succesfulde. 

Der vil være behov for statsstøtte og restriktioner på få udvalgte områder, men vigtigst er det, at vi fører en innovationsvenlig politik og sætter turbo på den dobbelte omstilling. Kun sådan kan vi på sigt få en konkurrencedygtig europæisk og dansk økonomi. Det er ikke politikere, der skal vælge morgendagens vindervirksomheder, det er markedet meget bedre til. Politikerne skal sætte ambitionerne og skabe rammevilkårene, så der kan blive leveret dét, der er behov for.

Historien har vist os, at frie markeder, samhandel og konkurrence er nogle af de mest effektive redskaber til at udvikle samfund og velstand til det bedre. 

Derfor skal Danmark og EU finde løsninger, der sikrer, at vi beskytter det relevante, ikke lukker os om os selv, og bevarer frihandel i højsædet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.