Færre end hver tiende udenlandske virksomhed har forladt Rusland
Symbiosen mellem markederne i Kina og Rusland bliver en udfordring for virksomhederne i Vesten.
Den vestlige sanktionspolitik har altid været kontroversiel. Ikke så meget fordi der har været uenighed om, at de sanktionerede bør straffes. Men på grund af tvivlen om effekten. Internt og eksternt.
EU er parat til acceptere, at det koster. Både i form af manglende energi og afbrudte handelsforbindelser. En del multinationale har haft samme holdning. De har trukket sig ud af Rusland ved enten at smide nøglen i kloakken eller overdrage operationerne til lokale russere i en eller anden form.
McDonald’s har for eksempel solgt sin franchise billigt, men dog med en option om at kunne købe den tilbage om 20 år.
Når Ecco valgte at blive i Rusland, skyldes det ikke mindst frygten for at miste det kinesiske marked som en indirekte konsekvens af en hastig kinesisk fremmarch i Rusland. De politiske implikationer holdt udenfor ser den strategiske vurdering ud til at ligge tættere på virkeligheden end nok så mange forhåbninger om, at det nok skal gå alt sammen. Og tættere på, hvordan andre selskaber også reagerer uden at råbe det ud over hustagene.
Der sker lige nu en eksplosiv stigning i samhandlen mellem Kina og Rusland. I 2022 steg Kinas eksport med 30 pct. til en rekord på omkring 1.000 mia. kroner. Den kinesiske aktivitet vil hurtigt kunne flyde tilbage til Kina selv som forstærket konkurrence. På markedsvilkår eller gennem statslig intervention.
Det er formentlig en af grundene til, at de mange store ord i de dramatiske uger efter den russiske invasion ikke er blevet fulgt op af en tilsvarende handlekraft hos de selskaber, som ville vinke farvel til Rusland. Faktisk er det kun en minoritet af dem, som reelt har forladt landet.
Konklusionen drages af henholdsvis University of St. Gallen i Schweiz og Barclays, en af Storbritanniens største internationale banker.
Universitetsundersøgelsen har som udgangspunkt, at før invasionen var 2.405 selskaber ejet af 1.404 EU- eller G7-virksomheder aktive i Rusland. Ved årsskiftet havde under 10 procent lukket mindst et selskab. Når professorerne Simon Evenett og Niccolo Pisani bryder tallene op, kan de konstatere, at de selskaber, der er rejst, generelt er dem med de laveste overskudsgrader og det største antal ansatte. Altså dem, der havde mindst at tabe kommercielt.
Symbiosen mellem de russiske og kinesiske markeder vil for mange være en eksistentiel trussel.
Flere amerikanske selskaber er rejst end europæiske og japanske. Men det er stadig kun 18 pct.
Barclays konstaterer i et notat fra bankens analytikere, at mens hovedparten af de russisk-baserede selskaber, som banken arbejder med, lovede at lukke ned i Rusland (hovedsagelig efter pres fra kunder, investorer og regeringer), har kun få gjort det. Af de 29 selskaber som bankens analytikere dækker, forpligtede 15 sig til at forlade Rusland, men kun 6 har rent faktisk gjort det.
Barclays nævner en række udfordringer, f.eks. at finde købere og at fastsætte priser i et næsten ikke-eksisterende marked.
“Resultaterne sætter spørgsmålstegn ved vestlige selskabers vilje til at afkoble sig fra økonomier, som deres regeringer nu ser som geopolitiske rivaler” skriver professorerne Evenett og Pisani og breder dermed også konklusionen ud til Kina og potentielt andre lande, som er eller vil blive ramt af amerikansk, europæisk eller vestlig sanktionspolitik.
I den sammenhæng tvinger den kinesiske fremdrift i Rusland de vestlige selskaber til at tage nogle hårde beslutninger. Symbiosen mellem de russiske og kinesiske markeder vil for mange være en eksistentiel trussel. Overfor den står det politiske pres på hjemmefronten.
Ruslands åbning mod Kina som kompensation for sanktionerne går stærkt lige nu.
Bare et løst pluk fra denne uge: Kinesisk handelsdelegation til messe i Moskva for første gang i tre år. Nyt russisk generalkonsulat åbnet i Harbin, hovedstaden i Heilongjiang Provinsen med en 1.800 km lang grænse til den energirige del af Rusland. Ruslands næststørste børs PB Exchange optager 35 nye kinesiske aktier til notering. Togforbindelsen mellem den kinesiske grænse og den russiske by Zabaykalsk flyttede i januar 1,5 millioner ton gods - 83 pct. mere end i januar 2022.
Samtidig med at de vestlige virksomheder med operationer i Rusland vil blive sat under endnu hårdere pres for at lukke og slukke, står de foran en kinesisk ekspansion, som uundgåeligt vil påvirke deres forretninger negativt - også i Kina.