Rockwools og Saxo Banks topchefer har én ting til fælles med de fleste af os
Alle kan komme til at sige noget dumt. Nogen kan ikke bagefter sige, at det var dumt.
Kan du huske, hvordan det lyder, når små børn spiller klaver?
Jeg kan. Det lyder som at hælde to kilo møtrikker ud over tangenterne. Pling, plong, plang. Hvis pianisten er tre år, er der ingen, der undrer sig. Det er der, hvis pianisten er 43.
Inden for en uge har to topchefer i dansk erhvervsliv ramt de forkerte tangenter. Den ene er Rockwools direktør Jens Birgersson – den anden Saxo Banks direktør Kim Fournais. Ingen var i tvivl om, hvad de ville sige, men måden, de fik det sagt på, var - pling, plong, plang.
Rockwools øverste leder skulle til Børsen sætte ord på, hvad der kan få virksomheden til at forlade Rusland. Og så svarede han: Et atomangreb.
Det er et ordvalg, som skaber mærkelige billeder i ens hoved: Atomkrig – angst og panik – død og ødelæggelse - og i Moskva får de en opringning fra Jens Birgersson om at stoppe produktionen af stenuld. Hvem i hele verden – nævn én ud over Rockwools topchef - interesserer sig for isoleringsmåtter under en atomkrig?
Nu står Rockwool og Saxo Bank med samme udfordring, som os andre, når vi ikke har villet sige – bagefter – at vi ramte tangenterne som en treårig.
Fra samme skuffe:
I sidste uge blev Kim Fournais, direktør for Saxo Bank, pludselig kendt i kredse i Danmark, der næppe aner, hvad marginprodukter og ETF’er er. Han sagde nemlig følgende til Berlingske, da han satte ord på sin holdning til top-topskatten:
Facebook og Twitter eksploderede over Saxo Bank-direktørens metafor. Nogen var forargede over, hvordan Kim Fournais værdiansætter koner/kvinder. Og nogen var forargede over, at Kim Fournais kom på folkets brødrister. For ”en fodfejl”. En sproglig ”smutter”. Herregud.
Her bliver tingene interessante. Fordi:
De fleste af os har prøvet at sige noget pling, plong, plang. Noget, hvor vi slap meget dårligt, måske fatalt, fra at sætte ord på, hvad vi gerne ville have sagt. I Jens Birgerssons tilfælde ender han med at formulere det absurde synspunkt, at hvis Putin starter en atomkrig, stopper Birgersson sine russiske isoleringsmåttefabrikker. Hallo! Kim Fournais får - mellem linjerne - sagt noget, der er mærkeligere endnu: At koner, særligt de ”lækre”, kan sidestilles med anden tinglyst ejendom.
Jamen, det er jo ikke, hvad Birgersson og Fournais mener? De mener jo ikke, at atomkrig er grænsen for at være venner med Rusland, og at en lækker kone er mandens ejendom. Vel?
Nej. Men det er faktisk det, Birgersson og Fournais siger. Det, de siger, er pling, plong, plang, og de er ikke drenge på tre år, der ikke kan nå gulvet fra klaverskamlen. De har sagt ord ned i en diktafon, de har stabe af kommunikationseksperter omkring sig, og de har formentlig fået deres ord til gennemsyn, inden de blev offentliggjort.
Hvad jeg ikke forstår, er deres tavshed. Bagefter. De kunne begge have meddelt - bagefter: »Sagt er sagt, men sommetider kan man – bagefter - se, at det man har sagt, ikke er det, man mener. Jeg kom til at formulere mig dumt. Punktum.«
Nu står Rockwool og Saxo Bank med samme udfordring, som os andre, når vi ikke har villet sige – bagefter – at vi ramte tangenterne som en treårig: Vi mister dømmekraft i andres øjne. Måske bagatelliserer vi. Skyder det skete fra os. Men så skal nogen andre feje op.
Spørg eventuelt i Nordea.
Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, har sagt ordene nedenunder. Om ”idioter” og andre. Muligvis er hvert ord sandt. Men det kræver en ledelse, der er dygtig med et fejeblad. Måske særligt i forhold til de idioter, der er kunder i Nordea :
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk