Passiv investering og vækstaktier er ikke længere sikre veje til succes

Det er faktisk et fuldtidsjob at investere, og det bliver ikke mere ligetil de kommende år. For efter en årrække, hvor man – groft sagt – har kunnet finde gevinst under de fleste sten, man løftede, skal man lede mere aktivt fremover. 

Meget tyder nemlig på, at aktieudvælgelsen er ved at blive vigtig igen. I de seneste år kunne man knap råbe FAANG (Facebook/Meta, Amazon, Apple, Netflix og Google/Alphabet) eller BIG TECH uden at støde på kursstigninger. Men de store amerikanske tech-aktier, som ovenstående forkortelse dækker over, er blevet vendt, drejet, målt og vejet af aktieanalytikere i årevis, så her gemmer sig få overraskelser. 

Markedet har prissat dem så effektivt, som det overhovedet er muligt. Prisfastsættelsen her har været utopisk høj, for når man kan låne penge stort set gratis, og investorerne har haft godt med penge til både forbrug og aktier, går det hele én vej: Op, op, op.

Men den tendens ændrer sig i et klima med stigende renter. Nu kan virksomhedslederne nemlig ikke længere udstikke vækstplanen med lukkede øjne. Pengene er blevet dyrere, så det er ikke længere ganske gratis at låne sig til væksten. Nej, pludselig skal man faktisk regne sin businesscase godt igennem, hvis den skal være rentabel. Og lidt af det samme gør sig gældende for investorerne: Der er ikke længere så godt som garanti for at snuble over en vinder, lige meget hvilket selskab, man investerer i. 

Men når nogle selskaber pludselig bliver tabere, er der også en god chance for, at andre bliver vindere. Og i et sådant klima bliver en klog, aktiv investeringsstrategi pludselig (ekstra!) interessant. 

For ude i de små, obskure hjørner af markedet finder man forkert prissatte selskaber, der har potentiale til at stige mere end markedet. Det handler om at spotte de grimme ællinger, som vokser op og blive smukke, gevinstgivende svaner. 

Pludselig kan det lønne sig at lede efter værdi i f.eks. små japanske bankaktier. Den slags små, udenlandske selskaber er ikke nødvendigvis lige til at finde via forhåndenværende handelsplatforme, men det er ikke desto mindre netop i mindre selskaber, man kan finde guld de kommende år. 

Foruden at lede aktivt efter aktier i stedet for blot at følge en passiv strategi er der også flere gode grunde til at vælge en value-strategi, når du planlægger dine aktiekøb. Efter årevis med medvind til vækstaktier, hvor nye investorer har fulgt strømmen og blot bevidstløst købt mere af det, ”der virkede”, er priserne på vækstaktier drevet op ad absurdum. Value har derfor været et overset segment længe, så prissætningen er kun blevet desto mere attraktiv her. 

Men vær på vagt i jagten efter value-selskaber. For det er jo ikke specielt svært at kigge nøgletallene igennem og finde aktier, der er billigt prissat, men under overfladen lurer faren for at ramme en såkaldt ’value-trap’, altså en værdifælde, hvor der er en rigtigt god grund til at et billigt selskab er netop det – billigt. 

Kunsten er jo ikke blot at finde billige selskaber, men at finde selskaber, der er billige, fordi de er forkert prissat. Og at mestre den investeringsøvelse kræver både tid og erfaring. Så det, der startede som Projekt Hobbyinvestering, kan hurtigt gå hen og blive et urealistisk tidskrævende fuldtidsjob. Så gør forarbejdet grundigt, lav tilbundsgående analyser – eller, hvis det bliver for omfattende: Invester via fonde.