En frygtelig krig har sat økonomiske spor
På fredag er det et år siden, at Rusland angreb Ukraine. Det har betydet en omfattende katastrofe i form af mange tusinde døde, sårede, flygtede og hjemløse. Økonomisk er det også en katastrofe med omfattende ødelæggelser.
Økonomisk har krigen i Ukraine været stærkt negativ, først og fremmest for Ukraine men også for Rusland selv. Desuden har krigen påvirket omverden økonomisk på en måde, krige sjældent gør, på grund af den helt specielle situation med Rusland som central energileverandør til især andre europæiske lande.
EU fik før invasionen 25 pct. af sin olieimport og 39 pct. af gassen fra Rusland, og den trafik er nu hastigt ved at tørre ud. Det har vi mærket det i form af høj inflation, selv om inflationen også har mange andre årsager. Når vores realløn i Danmark er faldet over 5 procent, er det blandt andet fordi, den manglende forsyning har gjort os fattigere.
Man hører nogen gange, at krig er ”godt” for økonomien, fordi det skaber en masse efterspørgsel, når ødelæggelser og materiel skal erstattes, så bruttonationalproduktet BNP måske stiger. Men BNP tager netop ikke højde for ødelæggelserne – B’et står for brutto.
Krigen har betydet, at vi opprioriterer forsvaret og energiinvesteringerne, så vi kan blive mere uafhængige. Det koster.
Og produktion af våben og krigsmateriel skaber altså ikke gavn og glæde på samme måde som produktion af for eksempel boliger og restaurantmåltider, selv om de optræder på samme måde i BNP-beregningen – som i øvrigt viser tilbagegang i både Ukraine og Rusland.
Lige nu ser det måske ud til at gå meget godt igen med energien EU. Energipriserne er faldet det meste af vejen ned igen, og vi har undgået deciderede nedlukninger på grund af energimangel. Men det har altså også været en vinter med usædvanligt høje temperaturer, økonomisk afmatning og gaslagre, der blev fyldt op, mens der stadig var russisk gas. Vi kan sagtens få nye problemer på den konto.
Krigen har betydet, at vi opprioriterer forsvaret og energiinvesteringerne, så vi kan blive mere uafhængige. Det koster, og det er penge, vi ikke kan bruge på andre ting. Det vil vi formentlig mærke gennem en kombination af højere priser, højere skatter, færre offentlige udgifter på andre områder og højere renter, end vi ellers ville have haft.
Størrelsesordenen skal ikke overdrives, andre effekter trækker den anden vej, og mange energiinvesteringer skulle gennemføres alligevel, men retningen er negativ.
Med Ruslands angreb er der sat en tyk streg under, at verden er usikker. Vi har længe talt om, om virksomheder vil overveje deres værdikæder og flytte mere produktion hjem igen. Indtil videre er det ikke noget, vi rigtig kan se ske i tallene, men det kan være, det kommer nu.
Det kan der være fordele ved, men det betyder altså også lavere levestandard, alt andet lige, hvis arbejdsdelingen bliver lukket ned. Heller ikke på det område giver det rigtig mening at tale om, at der er en positiv side ved krigen.