Overenskomstaftale gøder jorden for historiske lønstigninger
Den nye toårige overenskomstaftale mellem CO-Industri og DI er et historisk godt resultat for lønmodtagerne. Det øger sandsynligheden for, at lønmodtagerne hurtigere får genskabt deres reallønstab.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Når topforhandlerne fra fagforeningerne og arbejdsgiverne toner frem på tv-skærmen og præsenterer en overenskomstaftale, forventer mange nok, at parterne fortæller, hvor meget lønnen kommer til at stige. Men sådan er det ikke i industrien. Her ved forhandlerne først senere, hvor meget lønnen samlet set kommer til at stige.
I industrien har man nemlig et såkaldt minimallønssystem. Det kan beskrives som en flertrinsraket.
Affyringsraketten er de centrale overenskomstforhandlinger, som netop er overstået. Her bliver der aftalt stigninger i mindstesatserne, tillæg, fritvalgskontoen og pensionsbidrag. De enkelte satser har hver især en effekt på lønstigningerne, men der er ikke nødvendigvis en 1:1-sammenhæng. For de højtlønnede, som tjener langt over mindstelønnen, er effekten af stigningerne i mindstelønnen ikke så stor som for de lavtlønnede. Til gengæld har stigninger i f.eks. fritvalgskontoen en direkte effekt på lønstigningerne for alle.
Næste trin i raketten er de lokale lønforhandlinger, som finder sted hvert år på virksomhederne, og som medarbejderne har ret til.
Denne gang har de centrale overenskomstforhandlinger givet markant højere lønstigninger end normalt. Affyringsraketten er meget kraftigere end normalt, og det muliggør, at de seneste års tab i reallønnen bliver indhentet indenfor kun 2-3 år. Aftalen giver ca. 2 procents lønstigninger hvert år – 4 procent i alt over de to år, overenskomsten løber. Så meget er der ikke givet ved de centrale forhandlinger i de seneste 35 år. Men derudover bliver mindstelønssatserne hævet med ca. 7 procent. Det er den største stigning i mindstelønnen siden 1988. Lavtlønsgrupperne kommer dermed til at opleve lønstigninger på ca. 11 procent over to år.
Men hvad så med dem som ikke er lavtlønnede? Sidste år, gav de lokale lønforhandlinger i gennemsnit godt 2,5 procent mere i lønposen. Hvis de kommende to års lokale lønforhandlinger ligger på samme niveau, kommer der godt 5 procent mere oven i lønstigningerne på 4 procent fra de centrale overenskomstforhandlinger. I så fald vil lønnen vokse med godt 9 procent over de næste to år. Det vil med de nuværende forventninger til inflationen bringe os meget tæt på målet om at indhente reallønstabet. De lokale lønstigninger kan også meget vel blive højere end 2,5 procent. Stigningen i mindstesatserne smitter nemlig også af på lønnen andre steder i økonomien, og det kan igen trække lønstigningerne op ved de lokale forhandlinger.
Derfor er der gode chancer for, at danskerne allerede inden for to-tre år indhenter reallønstabet.
