Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvor alvorligt er Silicon Valley Banks kollaps?

Et kollaps i USA’s 16. største bank skaber frygt for det finansielle systems robusthed. Den er næppe på spil, men bankens kollaps er en reminder om, at voldsom pengepolitisk opstramning ofte får utilsigtede effekter.

Frederik Engholm

Silicon Valley Bank (SVB) endte i sidste uge i myndighedernes hænder. Det skyldes flere faktorer, men vigtigst var tab på grund af stigende renter. Det underminerede bankens kapital, og da banken i 11. time forsøgte at rejse penge, foretrak kunder og investorer døren i stedet. SVB havde onsdag for en uge siden en børsværdi på 100 mia. kr. Fredag aften var den værdiløs, og myndighederne greb ind. 

Hvor bekymrende er det for banksystemet, når en bank med aktiver svarende til halvdelen af dansk BNP kollapser på få dage? Svaret kræver et kig på forskelle mellem SVB og en typisk bank. Det røber, at SVB på flere parametre var ganske særlig, hvorfor dens fald næppe varsler systemiske problemer. Men episoden er en reminder om, at den voldsomme pengepolitiske stramningskurs vil kræve sine ofre undervejs. Lykkes det ikke at gribe ofrene, før det er for sent, kan prisen være recession.

SVB var atypisk. Den blev firdoblet i størrelse på bare få år, mens dens kernekunder – tech-virksomheder – havde fede tider under corona. Men SVB’s udlån voksede ikke tilsvarende. Udlånet udgjorde kun en tredjedel af bankens aktiver mod to tredjedele for en gennemsnitlig bank. SVB havde i stedet langt større investeringer i stats- og realkreditobligationer, som falder i værdi, når renterne stiger. Og med store rentestigninger blev tabene enorme. 

Det kunne være løst med risikoafdækning, men det skete ikke. At kunderne primært var tech-selskaber betød også, at deres indskud typisk var langt større end statens indskydergaranti på 250.000 dollar. Det ansporede SVB’s kunder til at trække penge ud af banken ved bekymringer om dens robusthed. Kun 10 pct. af indskuddene var garanteret af staten mod 70 pct. i en typisk bank. 

Andre banker oplever p.t. også tab på deres obligationsporteføljer – det rammer hele vejen rundt. Men der er skala til forskel. Og for de største banker i USA og i Europa betyder regulering, at så stort et misforhold i rentefølsomhed mellem aktiver og passiver ikke tillades. 

Fordi banker er afhængige af at kunne placere og hente kortfristet likviditet hos hinanden på daglig basis, er tillid altafgørende. Når en bank falder, trues denne tillid, og det kastes grus i maskineriet. Under finanskrisen i en grad, så alt sandede til. Derfor har Federal Reserve hurtigt lanceret nye værktøjer, der netop skal modvirke, at mistillid vokser, og banksystemet undermineres. 

Selvom den finansielle stabilitet måske ikke er på spil, vidner episoden om risici ved voldsomme pengepolitiske kursskift. Når renten hæves fra nul til 5 pct. på under et år, er risikoen særlig stor. I Storbritannien var det for seks måneder siden ikke banker, men pensionskasser, som måtte have nødhjælp under pres fra stigende renter. Det gik også da, men der kan opstå revner i fundamentet, som man først bemærker, når de er så store, at de er umulige at fikse. 

Utilsigtede eller ikke-lineære reaktioner på pengepolitiske stramninger kan – når bægeret flyder over – slå ud i økonomiske effekter, som ikke nemt reverseres. Det er nogle af grundene til, at pengepolitiske stramningsforløb ofte leder til recession. Det minder SVB os netop om. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.