Bankuro giver usikkerhed og nervøsitet på de finansielle markeder
Nogle investorer forventer markante rentenedsættelser allerede i indeværende år. Det sker kun, hvis de økonomiske vækstudsigter forværres betydeligt.
De finansielle markeder, og de pengepolitiske myndigheder fik sig en brat opvågning den 8. marts, da et stormløb på Silicon Valley Bank (SVB) blev indledt. I kølvandet på dette og turbulensen om Signature Bank i New York og Credit Suisse i Schweiz har man set betydelig nervøsitet på aktiemarkedet, historisk store kursudsving på obligationsmarkederne samt set en række centralbankchefer klø sig uroligt i håret.
Efter at Trump-administrationen i 2018 havde rullet Dodd-Frank lovgivningen i 2010 tilbage, kunne SVB og andre banker med under 250 mia. dollar i aktiver i vid udstrækning boltre sig udenfor den finansielle radars rækkevidde. Og det benyttede SVB til at tage større finansielle risici.
Heller ikke en advarsel om SVB fra Bank of England til San Francisco Federal Reserve fra 2021 havde tilsyneladende fået advarselslamperne til at blinke hos de pengepolitiske myndigheder i Californien. Så da pengemarkeds- og obligationsrenter steg markant fra slutningen af 2021 lå banken optimalt dårligt eksponeret overfor disse.
Uroen i banksektoren kan på nuværende tidspunkt ikke karakteriseres som værende ”systemisk” – det vil sige, at vi lige nu ikke kigger ind i en ny finanskrise.
Situationen blev ikke mindre grotesk af, at Federal Reserve-chefen Jerome Powell i de to dage op til SVB-katastrofen havde fortalt Kongressen, at man overvejede at accelerere de pengepolitiske stramninger. Et tydeligt tegn på, at centralbanken var uvidende om stress i banksektoren. Dette bekymrer i sig selv også de finansielle markeder.
Alle ved, at pengepolitik virker med en betydelig forsinkelse. Et stykke inde i et stramningsforløb vil man derfor også normalt se, at man reducerer størrelsen af stramninger og/eller holder en pause for at evaluere de økonomiske effekter. Ellers risikerer man at stramme så meget, at ”noget” går i stykker. I begyndelsen af marts var det forventningen, at Federal Reserve ville fortsætte indtil man nåede 5,50 pct.
I dag er forventningerne til yderligere renteforhøjelser pist væk, og markedet forventer nu rentenedsættelser på i alt 0,75 pct. resten af året. Frygten er, at stress i banksektoren vil give anledning til yderligere forværring af kreditvilkår for virksomheder og husholdninger, og dermed dæmpe den økonomiske vækst mere end hidtil antaget.
Uroen i banksektoren kan på nuværende tidspunkt ikke karakteriseres som værende ”systemisk” – det vil sige, at vi lige nu ikke kigger ind i en ny finanskrise. Bankerne er i dag væsentligt mere velpolstrede, end tilfældet var op til finanskrisen.
Og SVB og Credit Suisse har deres helt egen historik med dårlige forretningsbeslutninger. Desuden har de pengepolitiske myndigheder i USA og EU vist betydelig handlekraft i forhold til nævnte episoder. Det udelukker naturligvis ikke, at der kan poppe nye problemer op i den kommende tid, og de finansielle markeder sidder på nåle for at følge situationen.
For investorer, der både har aktier og obligationer, er den gode nyhed, at obligationsmarkedet igen giver en betydelig beskyttelse mod kursfald på aktiemarkederne. Efter 14 år med en helt ekstraordinær pengepolitik, hvor centralbankerne kunstigt pressede obligationsrenterne ned, blev disse i vid udstrækning normaliseret sidste år.
Så når investorer i dag bliver nervøse på aktiemarkederne, søger de over i statsobligationer, hvilket presser kurserne på disse op. Desuden sker det på et tidspunkt, hvor inflationen er aftagende. Dette giver centralbankerne lidt mere handlefrihed end ellers.
Men man skal passe på med, hvad man ønsker sig: Nogle investorer forventer markante rentenedsættelser allerede i indeværende år. Det sker kun, hvis de økonomiske vækstudsigter forværres betydeligt.