Danske biosolutions-firmaer viser vejen til en verden uden olie
Vi kender alle det ambitiøse klimamål om karbonneutralitet i senest 2045, men hvordan kommer vi reelt hen til et samfund uden eksempelvis fossil energi, konventionel plast og CO2-tunge byggematerialer?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Forestil dig en verden uden olie.
Det lyder måske skræmmende i første omgang, for din bil ville ikke kunne køre, landets olie- og gasfyr ville stå stille, og aftensmaden ville bestå af kolde rugbrødsmadder.
Fossile energikilder fylder så uendelig meget i vores hverdag og verden, at vi tager dem for givet. For mange er det umuligt at se en fremtid uden, ligesom vi glemmer, hvor meget af vores hverdag, der er fyldt med olie.
Tag bare dine løbesko i skabet, Margrethe-skålene i dit køkken, mælkekartonen i køleskabet og cola-flaskerne i skuret. Alt indeholder fossilt olie.
Men for de mange danske virksomheder og iværksættere, der knokler med at udbrede grønne, biologiske løsninger kaldet ”biosolutions”, er det lige omvendt. Her er det nærmest umuligt at se en fremtid med de fossile energikilder.
Vi kender alle de ambitiøse klimamål. 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i år 2045. Disse mål er vedtaget med historisk bred konsensus i Folketinget. Så langt så godt.
Men hvordan kommer vi så hen til en verden uden fossil energi og uden fossile byggematerialer?
Dét spørgsmål er danske virksomheder heldigvis verdensmestre i at besvare. Det tæller Novozymes, der producerer enzymer til alt fra produktion af bioplast, nedbrydning af fossilplast og CO2-fangst til genbrug af udvundet kulstof over til biologisk gødning til erstatning af fossil gødning.
Det tæller også Chr. Hansen, der udvikler gærkulturer, som danner grundlaget for nye, innovative fødevarer til erstatning af animalske proteiner. I sidste ende betyder det mindre globalt brug af kunstgødning og pesticider – alt sammen fossilt baseret.
Dertil gælder det Pond, hvis bioplast direkte kan erstatte oliebaserede plastikprodukter, og ikke mindst Cysbio, der ved hjælp af fermentering kan fremstille bæredygtig ålegræssyre og andre biologiske kemikalier.
Disse løsninger har det til fælles, at de besidder et kæmpe potentiale for grøn omstilling, vækst og eksport. Til sammen estimeres det, at den danske biosolutions-sektor kan omsætte for 104 mia. kr. i 2030 og skabe 7.000 nye arbejdspladser, såfremt vi får de rette vækstbetingelser.
Øverst på listen over vækstbetingelser for danske biosolutionsvirksomheder står en opdateret EU-lovgivning. I dag kan Pond f.eks. ikke markedsføre deres skåle af havreskaller, fordi havreskallerne migrerer for meget ifølge EU-lovgivningen, selvom denne er til for at begrænse ftalater, og at havreskallerne er harmløse.
Samtidig tager det op mod syv år at få ny, biologisk plantebeskyttelse på markedet, hvilket hindrer den grønne omstilling af landbrugssektoren. De lange godkendelsesprocesser er et resultat af utidssvarende lovgivning, som dikterer, at de biologiske alternativer til sprøjtemidler skal igennem samme test som pesticider.
Fortidens regulering skal ikke stå i vejen for fremtidens grønne løsninger, der vil gøre os mindre afhængige af olie, sort strøm og andre fossile energikilder. Biosolutions viser vejen til en verden baseret på biologiske løsninger, og her er danske biosolutions-virksomheder ikke mindre end verdensførende.
