Centralbankerne er ikke færdige med at hæve renten

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For tiden viser de økonomiske nøgletal, at selvom økonomien er i et noget lavere gear end i 2022, så er der fortsat damp under kedlerne. Beskæftigelsen stiger, og arbejdsløsheden i både eurozonen og USA er på faretruende lave niveauer. I hvert fald, hvis man frygter en løn-pris spiral. Derudover stiger priserne fortsat for meget.

Priserne er over de seneste tre måneder steget i et omfang, så det over et år vil lande betydeligt over de 2 pct., centralbankerne sigter efter. Det gælder i både eurozonen og i USA. Det er overskrifterne, når den amerikanske forbundsbank Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) i denne uge slår dørene op til rentemøder.

Derfor vil alt andet end yderligere renteforhøjelser på begge sider af Atlanten også være en stor overraskelse.

Godt nok behøver inflationen ikke ramme 2 pct., før renteforhøjelserne indstilles, men både i Fed og ECB vil man gerne se mere udtalte tegn på, at vi på vej derhen, før man sætter renteforhøjelserne på pause.

Udfordringen er bare, at man ikke kender virkningen af de seneste renteforhøjelser, før man laver nye af slagsen. Derfor risikerer man at overdosere den pengepolitiske opstramning.

Det kalder trods alt på forsigtighed, og vi nærmer os da sandsynligvis også snart en situation, hvor centralbankerne som minimum tør holde en pause med at hæve renten.

Inflationen er faldet markant, og vi har i løbet af foråret været vidne til banker i store problemer på begge sider af Atlanten. Der er med andre ord tegn på, at centralbankernes renteforhøjelser begynder at have en virkning på økonomien.

Samtidig peger flere og flere indikatorer på, at økonomien vil bremse yderligere op i løbet af de kommende måneder og kvartaler.

Meget tyder på, at man i USA er lidt længere fremme i processen end i eurozonen, og derfor kan det sagtens ende med, at man i USA kun får hævet renten en gang yderligere. Den store forskel er, at i USA reagerede det ultrafleksible arbejdsmarked hurtigt på den kraftige økonomiske vækst i kølvandet på genåbningen af økonomien, og der har lønstigningerne med stor sandsynlighed toppet.

Helt anderledes forholder det sig i eurozonen, hvor vi først med de overenskomster, der tegnes i denne tid, får et billede af, at lønningerne i 2023 og 2024 vil accelerere markant. Ikke nok til at det nødvendigvis munder ud i en løn-pris spiral, men nok til at inflationen ikke lige foreløbig falder tilstrækkeligt.

Det ser derfor ud til at kræve mere end bare et enkelt rentehop for ECB, og det vil smitte af i Danmark, hvor Danmarks Nationalbank sandsynligvis vil kopiere renteforhøjelserne.

Centralbankerne er altså ikke færdige med at hæve renten endnu, og på den korte bane kan det godt løfte renterne yderligere. Men vi har også fået de første forvarsler om, at renteforhøjelserne bider, og når det først står mere klart, så viser historien, at der ikke er langt fra renteforhøjelse til rentenedsættelse.

Det kan komme til at præge slutningen af året og 2024. Sandsynligvis først i USA og nogle måneder senere i eurozonen og Danmark.

Hvis det sker, kan det munde ud i lavere renter og en stejlere rentekurve. Simpelthen fordi de korte renter falder mere end de lange og derved genopretter en større forskel mellem de to.