Det kan være en dyr fornøjelse af ramme forbi de 10 pct. bedste aktier

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvis du interesserer dig for aktieinvestering, har du allerede hørt det tusind gange: Det er vigtigt at sprede sine investeringer, ellers kan man komme galt afsted.

Det giver også intuitivt god mening. Satser man alt på én aktie, bliver man ruineret, hvis selskabet går ned, men har man 20 aktier i sit depot, overlever man et par dårlige æbler i tønden.

Du kender alle argumenterne, og jeg skal ikke træde mere rundt i dem. Men er du klar over, hvor galt det faktisk kan gå, hvis man kun satser på en håndfuld papirer?

Aktierne på markedet er nemlig langt fra jævnt fordelt på gode og dårlige papirer. Slet ikke. Fordelingen er tværtimod meget skæv. Det, vi ser som gennemsnitsafkastet på et aktiemarked, dækker over en hel masse papirer, som har klaret sig halvskidt eller rigtig dårligt, og så nogle få som virkelig har givet gevinst.

De typiske eksempler på det amerikanske aktiemarked er Amazon og Apple: De to aktier stod for eksempel i 2017 for henholdsvis 6 og 7 pct. af det samlede afkast i S&P 500-indekset.

Men i den anden ende af aktiemarkedet finder vi en stor kirkegård med tabsgivende aktier. Den amerikanske investeringsbank J.P. Morgan har lavet en undersøgelse over alle aktierne i et bredere amerikansk aktieindeks, Russell 3000-indekset.

I undersøgelsen har J.P. Morgan set på alle de aktier, som på et eller andet tidspunkt mellem 1980 og 2014 har været med i indekset, og man har så beregnet afkastet over den enkelte akties ”levetid”, altså fra 1980 eller første gang, aktien er på børsen, og frem til 2014 eller sidste gang, den er på børsen. Og så har man stillet aktierne op i rækkefølge efter deres afkast.

Det ser sådan ud:

De første 64 pct. af aktierne, dem til venstre for den lodrette sorte streg – de gav et lavere afkast end indekset. De 40 pct. længst til venstre gav endda tab i absolut forstand, altså et negativt samlet afkast, mens de sidste 24 pct. faktisk gav et positivt afkast, bare et, som var lavere end aktiemarkedets gennemsnit.

Sagt med andre ord: Hvis man vælger aktier i blinde, vil man i to ud af tre tilfælde tabe penge i forhold til aktiemarkedet. Der er i øvrigt ikke den store forskel fra branche til branche. Kun blandt dagligvareleverandører og -producenter er der næsten lige mange gode og dårlige aktier.

Så hvis man vil kaste sig ud i ”aktieudvælgelse”, hvor man efter en eller anden snedig metode vælger de aktier, man tror på, er det værd at notere sig, at der er mange dårlige aktier derude. En koncentreret portefølje med flere af de gode selskaber kan naturligvis give fænomenale afkast. Det kan også blive en dyr fornøjelse at ramme forbi de 10 procent bedste selskaber.

Napoleon skulle angiveligt have defineret et militært geni som en, der kan gøre det gennemsnitlige, når alle andre opfører sig tosset.

I forhold til investering er det relevant, fordi finansiel rådgivning ofte handler om, hvilke aktier der i dag ser godt ud, og om kurserne er på vej op eller ned. I stedet for bør vi tænke og handle langsigtet og holde hovedet koldt for at sikre vores velstand.