Sådan bliver man svindler

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Man må ikke narre penge fra folk og stoppe dem i sine egne lommer. Det står både i loven og biblen.

Det sker så hele tiden. Som færgen mellem Helsingør og Helsingborg, der sejler hele døgnet, er der hele tiden nogen, der narrer penge fra folk og stopper dem i deres egne lommer.

For nogle måneder siden var det en advokat fra Svendborg, der lavede nummeret. Nydelig mand, 3.134 stemmer ved sidste kommunalvalg, 4½ års fængsel for underslæb. Han låner i starten lidt penge fra klientkontoen til at stive privatøkonomien af, bare lidt, og en dag låner han også lidt penge af svigerfamilien uden at spørge om lov, og en dag har han lånt 45 mio. kr.

For et år siden var det en direktør i en bank i Nordjylland, der havde narret sig til penge. I gennemsnit 1,3 mio. kr. om året oven i lønnen. Metoden er falske fakturaer, som bogholderiet pligtskyldigt anviser, så direktøren har råd til ferier i 400.000 kroners-klassen og vin til 1.000 kroner per flaske. Da svindlen bliver opdaget, og bedraget er gjort op - cirka 20 mio. kr. i alt - er hver en klink brugt. Rub og stub.

Nu er det en mand med et firma, der hjælper gældsplagede danskere, der har været en tur med færgen fra Helsingør til Helsingborg. I flere tilfælde har han hjulpet på den måde, at han tømte klienternes konti efter at have fået fuldmagt til at styre deres økonomi, og han har også optaget lån til sig selv i deres navn. Altså: Folk, der gik ind ad fordøren for at komme af med gæld, fik gæld med sig ud ad bagdøren.

Hvordan når man til den beslutning at tage færgen? Overbeviser man først sig selv om, at en enkelt tur ikke er rigtig svindel, bare en lille, midlertidig udvidelse af det tilladelige? Ulovlig, ja, men inden for en zone, hvor man kan være i det?

Som utroskab. Hvornår er færgen egentlig kommet så langt fra havn, at den definitivt er ude i farvand, hvor man må kalde det… det der? Er det efter kys i et mørkt sidelokale til firmafesten, efter soveværelset eller efter sms-fortrolighed?

Både advokaten fra Svendborg, bankdirektøren fra Nordjylland og gældsrådgiveren, der tager sine klienters penge, har gode forklaringer på færgeturen. To af dem skal have rettet nogle ubalancer efter en sløj periode for forretningen. Den tredje får forklaret sig selv, at en ”lønforhøjelse” er i orden, fordi han altid arbejder. Derfra begynder fakturamaskinen at rulle.

Svindlere begynder med at have en legitim grund til at begå noget åbenlyst ulovligt. Synes de selv. De er kommet i uheldige omstændigheder. Eller de er som Walter White i serien Breaking Bad moralsk berettigede til at gå over stregen.

Eller de har som den svindelmistænkte Dubai-forretningsmand Sanjay Shah og den netop konkursramte iværksætter Søren Bælum opdaget et gabende fravær af kontrol med et område. Så hvorfor ikke?

Shah opdager, at Skat nærmest ikke kontrollerer, om han virkelig har krav på refusion af udbytteskat, og Søren Bælum opdager, at han kan sælge billig alkohol forklædt som luksuschampagne. Ingen – næsten – stiller spørgsmål.

Man bliver tilsyneladende svindler, fordi man giver sig selv lov til at blive det, og derfra går turen mod Helsingborg. Det virker ok at tage andre folks penge med den viden i baghovedet, at det er godt, virkelig godt, at andre ikke ved, hvad man gør lige nu.

Jeg kender en godt begavet ung mand, der i 2.g. og 3.g. tjente store penge ved at skrive opgaver for gymnasieelever, der var dårligt begavede. Ren svindel. Syntes jeg. Hans far mente, at det var en forretningsmodel. Hans søn leverede jo bare de opgaver, som blev efterspurgt, og leverede sønnen dem ikke, ville andre gøre det.

Absolut. Bestemt værd at tænke over. Man kan for eksempel tænke sådan over det, at man for at blive svindler måske skal have en evne til at lægge sin svindel i klorin.

Det gør jo egentlig ikke noget at tage 19 mio. kr. fra boet efter en afdød klient, hvis klienten var så velhavende, at arvingerne måske ikke opdager, at pengene mangler? Vel? Det gør jo egentlig ikke noget, at en fatsvag student køber sig til 12 i årskarakter i skriftlig dansk, engelsk og matematik, for når han/hun kommer ind på ingeniørstudiet, opdager de sikkert, at han/hun aldrig – ALDRIG – må sættes til at konstruere motorvejsbroer eller brandsikre døre. Vel?

Det er ved færgelejet i Helsingør, at overvejelserne skal tages. Ude på åbent hav melder problemerne sig.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk