Nu må der gerne snart komme lidt modvind
Kan det gå for godt? Tegnene på opbremsning i økonomien har fortaget sig i det nye år, og egentlig ville milde svaghedstegn være kærkomne.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Der er fart på derude. Senest kunne vi konstatere, at beskæftigelsen steg med 4.800 personer i marts, og dermed var der ingen tegn på opbremsning på arbejdsmarkedet.
Man skal nærmest have luppen frem for at se eftervirkningerne af krigen i Ukraine, den rekordstore udhuling af købekraften og de voldsomme rentestigninger, som vi var vidne til sidste år. Festen er ovre i dele af økonomien, men den fortsætter ufortrødent andre steder. Det samlede billede er, at dansk økonomi fortsat er brandvarm.
Spørgsmålet er så, om det bør vække glæde eller bekymring? For ja, mange folk, der har stået på kanten af arbejdsmarkedet, har formentlig fået en chance for at få foden inden for. En gevinst af de helt store, både menneskeligt og økonomisk. Men det er desværre også sådan med fester, at varer de for længe, kan de give alvorlige tømmermænd.
I øjeblikket holder de fleste økonomer fast i, at vi kommer til at lande blødt med meget behersket vækst og stigende ledighed i en årrække. Og det med god grund, bl.a. fordi de stigende renter først med forsinkelse gnaver i danskernes privatøkonomi og virksomhedernes investeringslyst.
Andre hælder til, at det bliver mere dramatisk, og at vi ser ind i en nært forestående recession. Mens kun ganske få peger på, at vi slet ikke lander i de kommende par år. Og ærligt talt er det første klart at foretrække.
For hvis økonomien ikke bremser op, kan regningen blive langt større. Læren fra historiebøgerne synes at være, at længerevarende overophedninger sjældent går godt. Et hektisk opsving har grundlæggende en tendens til at destabilisere økonomien og skabe ubalancer. Ultimativt skal der som hovedregel en længere og dybere krise til, for at genskabe balancen. Bl.a. fordi lønningerne tilpasser sig en ny virkelighed med forsinkelse.
Overophedning spiller ofte en vis rolle i forbindelse med kriser. I årene op til finanskrisen var det medvirkende til at skubbe yderligere til et alt for varmt boligmarked og drive forbruget op på et uholdbart niveau. Finanskrisen blev selvfølgelig ekstra dyb og lang på grund af kreditcykler, deregulering og den efterfølgende gældskrise i Europa, men Danmark havde formentlig stået markant bedre, hvis vi havde været overophedningen foruden.
Inden vi bliver helt opgivende, skal vi selvfølgelig huske, at det slet ikke står så skidt til, som man kunne frygte. F.eks. er der plads til lidt højere lønstigningstakter i Danmark end i udlandet. Det ses bl.a. på Danmarks eksterne balancer, der ret entydigt kalder på en vis normalisering – og her er højere lønstigningstakter en del af medicinen. Så økonomien er ikke kørt af sporet endnu, men vi skal holde nøje øje med udviklingen. Og lander vi ikke blødt, så skal politikerne trykke hårdere på bremsen. Hellere før end siden.
