Sørens team dokumenterer mulighederne for Power-to-X

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Spurgte man eksperter og investorer for blot to år siden, troede de færreste på, at der var et globalt markedspotentiale for dansk produceret brint. Eller at vi reelt kunne lykkedes med at omsætte den overskydende vedvarende energi til grøn brint. Det handlede måske om manglende risikovillighed eller visioner, for manglende viden om Power-to-X’ (PtX) muligheder kunne det ikke være. PtX går nemlig mere end 100 år tilbage.

PtX har mange anvendelsesmuligheder, men for simplicitetens skyld fokuserer vi her på, hvordan metoden ved hjælp af overskydende vedvarende energi (fra eksempelvis sol og vind) kan spalte vand til brint og ilt. Spaltningen muliggøres ved hjælp af PtX-teknologiens kerne, elektrolyse.

Brinten bliver grøn, da den er baseret på grøn strøm, og muligheden for eksempelvis grønne brændsler, der kan erstatte fossile brændsler, er dermed en realitet. Ud med olien og ind med den grønne brint.

Søren Højgaard Jensen begyndte i 2001 som den første i Danmark at forske i, hvad der i dag af mange anses for at være elektrolyseteknologiens, og dermed PtX’, svar på, hvordan PtX kan blive et nyt erhvervseventyr. Hurtigere end senere. Og meget mere effektivt end nuværende elektrolyseteknologier, virkningsmæssigt som økonomisk. Søren og hans team brænder for at accelerere udviklingen og implementeringen af PtX er netop nu godt i gang med at demonstrere, hvordan teknologien effektivt kan skaleres.

I dag er markedet for grøn brint allerede benhårdt, og med et snuptag vil alle være med. Den nuværende globale energiforsyning fra fossile brændstoffer er ca. 135.000 gigawatt, svarende til svimlende 39 mia. ton Co2. Analytikere og de seneste prognoser forudser, at grøn brint i 2050 kan levere 48.000 gigawatt af den globale efterspørgsel på 200.000 gigawatt, svarende til 24 procent. Dermed har PtX endelig vist sin mulighed for at blive en afgørende løsning for at sikre transformationen af verdenssamfundet. Bygget på grøn energi.

Denne globale PtX-mulighed kan blive et nyt erhvervseventyr for Danmark. Vi har nu en national strategi, adskillige virksomheder (små som store), der strategisk satser på PtX, samt et regionalt og kommunalt Danmark, der ikke holder igen med eksekveringen af visionerne.

Et eksempel på sidstnævnte er min egen hjemstavnskommune, Ringkøbing-Skjern, der tidligere på året annoncerede, at den inden 2030, i samarbejde med et dansk energiselskab, vil bygge en af verdens største energiparker, der vil kunne producere over 1 million ton grønne brændstoffer om året. Projektet kaldes Megaton, og den samlede investering ventes at blive omkring 60 mia. kr. - eller mere end prisen for to storebæltsbroer.

Ovenstående nyhed(er) er en milepæl for dansk brintproduktion. Men før vi kan vise og love danskerne, at vi kan leve op til de optimistiske prognoser om store fremskridt for den grønne omstilling i Danmark, er vi dybt afhængige af både forskere, dygtige iværksættere og kapital i de helt tidlige stadier.

Set herfra er der bare en lille, men ikke desto mindre vigtig detalje i regnestykket, som ofte mangler at blive belyst. Sagen er, at de mere etablerede spillere på markedet ofte skygger for andre succeser i erhvervslivet. Eksempelvis de mange dygtige iværksættere, som udspringer fra blandt andet de danske tekniske universiteter.

Det er nemlig oftest her de helt tidlige løsninger udvikles og derefter helst skal kommercialiseres hurtigst muligt, hvis målet om en bæredygtig fremtid skal nås. Det er klart tilfredsstillende, at der nu investeres massivt i PtX-infrastruktur og reelle brintanlæg, men fundamentet er kritisk.

Kendskabsgraden til de mere innovative selskaber skal i fokus, og disse selskaber skal der ikke bare lyttes til. De skal inkluderes og integreres i planlægningen. For de er om nogen startet på den baggrund, at verden skal udvikles til et bedre sted, og at det skal ske nu.