Krisen er ikke afværget – endnu

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hen over sommeren har der været en hel del overskrifter om, at krisen er afværget. Inflationen er faldet, beskæftigelsen bliver ved med at stige og humøret bliver stadig bedre i de regelmæssige målinger blandt danske virksomheder og forbrugere. Huspriserne er stabiliseret eller stigende.

Det er fristende at konstatere, at vi er kommet gennem de store bølger skabt af nedlukning, genåbning, hjælpepakker, krig og hvad der ellers har ramt os, uden de helt store skrammer.

Fristende, men for tidligt. Man kan ikke fastslå, at landingen gik godt, før alle hjul er på jorden, og der er vi altså ikke endnu. Både fordi inflationsproblemet stadig ikke rigtig er løst, og fordi vi stadig ikke har set den fulde effekt af de rentestigninger og andre opstramninger, der er sket for netop at løse det.

En alvorlig krise i 2023-2024 har aldrig været hovedscenariet, men en risiko med ubehageligt stor sandsynlighed, og det er det stadig, selv om sandsynligheden måske er faldet lidt.

For at starte med inflationen, så nåede den i Danmark ned på 2,5 procent i juni, hvilket jo ikke er langt fra normalen og et meget stort fald fra over 10 procent i oktober. Men Danmark er lidt af et særtilfælde, og i euroområdet vat den stadig 5,5 procent.

Forskellen kommer blandt andet fra, at faldet i markedspriserne på el og gas er slået hurtigere gennem ude hos forbrugerne i Danmark, lige som stigningerne også gjorde, dengang det gik den anden vej.

Det hjælper også, at Danmark stort set afskaffede elafgiften i første halvår, men den er kommet tilbage her i juli, og det vil i sig selv løfte inflationen med omtrent et procentpoint, når vi får tal næste gang.

Både i Danmark og eurolandene er der fortsat store lommer af inflation på almindelige varer og tjenester, som ikke lige er energi. Sammen med ganske høje lønstigninger er det baggrunden for, at Den Europæiske Centralbank ser ud til at ville sætte renten op endnu en gang i denne uge, hvilket i praksis også vil sige en renteforhøjelse i Danmark.

Også i USA rasler centralbanken endnu en gang med sablen. Højere renter vil betyde mindre efterspørgsel, og mindre efterspørgsel gør det sværere at sætte priserne op, hvad enten man er butik, transportør, fabrikant, råvareudvinder – eller lønmodtager, hvor ”prisen”, man gerne vil have op, er lønnen.

Det fører direkte over i det andet problem. Den Europæiske Centralbank har i forvejen sat renten op med 4 procentpoint i løbet af et år, hvilket historisk set er en meget kraftig opstramning, og i USA er forhøjelsen endnu større. Der er for mig at se ingen tvivl om, at de opstramninger er hovedårsagen til, at inflationen er faldet, som det også er meningen med dem.

Ved at dæmpe den globale efterspørgsel har de været stærkt medvirkende til at dæmpe priserne på energi og andre råvarer. Men renteændringer påvirker økonomien gennem komplicerede og til dels uklare mekanismer, som ikke virker fra den ene dag til den anden.

Tværtimod har vi formentlig meget tilbage af de renteændringer, der allerede er sket, når det gælder påvirkningen af økonomien, og de økonomiske modeller når til temmelig forskellige resultater, når det gælder størrelsesordenen af effekten.

Faktisk har der allerede siden efteråret været mere eller mindre nulvækst i Europa, om end vi herhjemme har klaret os noget bedre takket være fremgangen i medicinalindustrien.

De seneste nøgletal peger mod, at vi her i juli står med en direkte tilbagegang, hvor industrien (den del, der ikke laver medicin) har det rigtig svært, og hvor det i stadig mindre grad bliver opvejet af vækst i servicesektoren. Måske er vi ved at være færdige med at skrue op for rejser og restaurantbesøg oven på corona.

Jeg har svært ved at tro, at vi kan undgå en periode med i hvert fald lidt større arbejdsløshed, og det er nok også en uundgåelig bivirkning ved at tøjle inflationen.

Min bekymring er, at det kan blive værre end som så. Vi har næsten ingen reel erfaring med opstramninger i den størrelsesorden, vi nu arbejder med, og vi har set mange gange før, at for eksempel stigninger i arbejdsløsheden kan komme meget pludseligt.

Det mest sandsynlige er, at det går fint nok, men det er altså ikke overstået.