Virksomhederne efterspørger tempo på grønne emballagekrav

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Tomme mælkekartoner, brugte papkasser og udtjente plastbeholdere. Hver dag smider vi tonsvis af emballager ud i Danmark. Det er ressourcer, som vi skal blive langt bedre til at genbruge og genanvende. Ikke mindst for klimaets og miljøet skyld, men også fordi det vil være en god forretning for både virksomheder, borgere og samfundet, hvis vi hurtigt får omstillet os til en mere cirkulær økonomi.

Derfor har vi fra erhvervslivets også bakket op om et ambitiøst producentansvar for emballage, som Danmark skal indføre 1. januar 2025. Kort fortalt betyder det, at virksomhederne fremover bliver økonomisk ansvarlige for deres emballager, når de bliver til affald. Systemet fungerer sådan, at de miljøvenlige emballager slipper billigere.

Er leverpostejsbakken eller legetøjsæsken designet på en måde, der gør den svær at genanvende, så koster det. Men har man omvendt tænkt miljøet ind i designet, så er der også penge at spare. Det er forureneren der betaler, og sådan bør det også være.

Altså en glimrende idé, som vi i erhvervet har støttet hele vejen fra EU-forslaget, som blev besluttet i 2018, og som vi har kommet med input til i mange snakke med myndighederne.

Alligevel er mange danske virksomheder enormt frustrerede over det kommende producentansvar for emballage. Og hvorfor så det? Jo, fordi de stadig ikke kender kravene til den ordning, de snart skal leve op til.

Lige nu ser det faktisk ud til, at de konkrete miljøkrav, virksomhederne kan indrette sig efter, først ligger klar i anden halvdel af 2024. Der kan f.eks. være designkrav om, at limen der holder etiketten fast på syltetøjsglasset bør kunne opløses ved en særlig temperatur. Eller at bøtten med skyr fremstilles af en bestemt plasttype.

Men med den nuværende tidsplan får virksomhederne altså cirka et halvt år til både at designe nye emballager, omstille deres ordrer, få styr på indsamling af data og rapportering, og derudover få tømt ud i deres nuværende beholdning af emballager, så vi undgår unødigt spild.

For nogle kan et halvt år måske lyde som lang tid. Men at designe ny emballage er ikke noget, der lige klares på en halv eftermiddag med en saks, en limstift og en lamineringsmaskine. Det er en lang proces, der kan involvere flere underleverandører, afprøvning af prototyper, test af materialer, koordinering med transportvirksomheder og meget mere.

Danske virksomheder vil den grønne omstilling, og lige nu er der masser af grøn regulering på vej fra EU – heldigvis. Det skal vi gribe og gøre til vækstmuligheder for dansk erhvervsliv. Men det kræver, at vi kan være tidligt ude af starthullerne, når startskuddet går. Og at virksomhederne på forhånd ved, om de skal træne op til 400 meter hæk, 10 kilometer kapgang eller et maraton.

Området er komplekst, ingen tvivl om det. Og vi ved, at embedsfolkene allerede knokler derudad. Men der bør fra politisk side prioriteres ressourcer til at få rammerne for producentansvaret på plads, så producentansvaret bliver til reel grøn udvikling og omstilling fra første dag.

EU-kommissionen kunne for nylig afsløre, at Danmark ikke når genanvendelsesmålet for plastemballageaffald i 2025. Her hjælper det heller ikke, at designkravene ikke er klar i god tid, da virksomhederne ellers kunne nå at omstille sig tidligere, og dermed bidrage til målet.

Fra erhvervets side vil vi i hvert fald gerne hjælpe alt det, vi kan for, at miljøkravene bliver klar så snart som muligt.

Det vil være til gavn for miljøet og klimaet. Det vil give afklaring for de tusindvis af virksomheder, som står klar i startboksen. Og det vil være godt nyt for alle os, der ønsker, at vi får farten op på den grønne omstilling.