Den offentlige sektor skal klædes på til at bruge kunstig intelligens

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I regeringens National strategi for kunstig intelligens er det et erklæret mål, at ”Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse.” Hvis den ambition skal have gang på jord, kræver det, at den offentlige sektor forbereder sine medarbejdere på at arbejde med AI.

En succesfuld digital transformation, som indbefatter kunstig intelligens, vil først og fremmest kræve, at man får gjort op med den udbredte misforståelse, at AI-løsninger som f.eks. beslutningsstøttesystemer uden videre kan gøre sagsbehandlere og andre vidensarbejderes opgaveløsning hurtigere, bedre og billigere. Det kan være tilfældet, men langt fra altid, og faktisk tyder meget på, at AI-løsninger kræver mere kvalificerede medarbejdere, ikke mindst for at sikre en etisk og lovmæssig korrekt behandling af borgere og virksomheder.

Man kan få en fornemmelse af, hvad der er på spil ved at læse forskningsartiklen ”We Would Never Write That Down”: Classifications of Unemployed and Data Challenges for AI,” som bygger på en undersøgelse foretaget på et dansk jobcenter, hvor sagsbehandlerne kategoriserer kontanthjælpsmodtagerne og vurderer deres parathed til arbejdsmarkedet.

En af hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at vigtig information om borgernes ressourcer eller mangel på samme ikke afspejles i de data, som it-systemet arbejder med, og at det derfor ikke var særlig hensigtsmæssigt. AI-systemer kan simpelthen ikke møde borgeren som et menneske på samme måde, som en sagsbehandler af kød og blod.

Det betyder ikke, at AI i den offentlige sektor generelt er en dårlig idé. Som det er er blevet beskrevet i flere rapporter og strategier, er der formodentlig stort potentiale i AI, både økonomisk og i form af øget velfærd. Men hvis både beslutningstagerne i det offentlige og medarbejderne mangler forudsætninger for at til- og fravælge AI-systemer, til at arbejde med dem og bruge dem med respekt for borgernes rettigheder og den øvrige lovgivning, kan vi som samfund komme til at betale nogle dyre lærepenge.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre udtalte for nyligt til DR, at ”vi bliver nødt til at sætte nogle klare hegnspæle op for, hvad vi tillader kunstig intelligens til, og hvordan vi skal bruge det som samfund.” Udtalelsen leder direkte til spørgsmålet om, hvor hegnspælene mere præcist skal stå, og hvem der skal rådgive om og beslutte placeringen.

Det vil være naturligt at inkludere de mange faggrupper, som skal arbejde med kunstig intelligens eller som bliver berørte af det. Men hvis denne inklusion skal være meningsfuld, så kræver det, at man prioriterer efteruddannelse i AI, generel teknologiforståelse og den digitale transformation, både i den offentlig sektor og i de mange private virksomheder, som leverer it-ydelser og -produkter til det offentlige.