Hvis vi skal forstå potentialet af kunstig intelligens, skal vi undgå at menneskeliggøre den

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

At overføre menneskelige egenskaber til teknologi er en gammel traver. Navne som Alexa, Einstein og Bridget dækker over hhv. en stemmeassistent, en generativ AI-teknologi til CRM med en animeret version af Einstein som frontfigur og sidst en computerskabt studievært på Bornholm med kastanjebrunt hår. På samme måde tillægger vi kunstig intelligens menneskelige egenskaber som det at kunne tænke, forstå, reflektere og tvivle.

F.eks. kan vi spørge en chatbot til råds, vi kan diskutere med den, og den kan svare os på spørgsmål om alt fra kvantefysik til meningen med livet. Det giver os personlige erfaringer med kunstig intelligens, og af samme grund forstår jeg godt, hvorfor vi menneskeliggør debatten om den. Men ved at gøre det, forsimpler vi fortællingen om AI, og det kan svække den generelle danskers forståelse af, hvad teknologien i virkeligheden rummer.

Forsimpling spænder ben for danskernes forståelse

Det er langt fra alle former for intelligente løsninger, som er tiltænkt dialog og direkte kontakt med mennesker. Mange AI-løsninger er iboende i produkter og løsninger, som vi allerede bruger i vores hverdag og gør den nemmere – fx AI-løsninger til optimering af din smartphones funktioner, i vaskemaskinen, i teknologien i din bil, på hjemmesider og sociale medier, ligesom virksomheder bruger kunstig intelligens til automatisering og optimering. Men bredden af AI-løsninger har vi tendens til at glemme i debatten.

Samsung har netop kunnet afsløre, at fire ud af ti unge mellem 16-25 år bruger kunstig intelligens ugentligt. Men i samme undersøgelse svarer 48 pct. af de adspurgte, at de ikke føler sig tilstrækkelig undervist i nye digitale værktøjer i skolen. Og hvis de unge giver udtryk for, at de mangler mere viden og undervisning, så tror jeg ikke, at de er de eneste.

Kunstig intelligens spænder meget bredt, og kompleksiteten kan være svær at forstå. Men ved at undlade nuancerne og holde fast i at menneskeliggørelse af kunstig intelligens, kommer vi til at forsimple emnet i samfundsdebatten. I sidste ende kan det føre til, at vi skævvrider den almindelige danskers forståelsen af, hvad kunstig intelligens i virkeligheden dækker over.

Skal løsningen aflæse medicinske prøvesvar eller effektivisere tøjvasken?

Det kan virke underligt at sætte spørgsmålstegn ved, om en intelligent løsning skal aflæse medicinske prøvesvar til patienter eller effektivisere tøjvasken ved at spare på vand og sæbe. Men min pointe er, at vi skal forholde os til, hvilken indvirkning de enkelte AI-løsninger skaber i vores liv. En intelligent løsning til sundhedsvæsnet påvirker os i allerhøjeste grad, fordi fejl eller forkerte konklusioner kan have fatale konsekvenser for patienters sundhed. Derimod er en intelligent løsning, der skal gøre det nemmere at vaske tøj effektivt og miljøvenligt, af langt mindre betydning for os. Det er et eksempel på, at nogle AI-løsninger er langt mere indgribende i vores liv end andre. Og det skal vi have med i vores overvejelser, når vi diskuterer brugen af kunstig intelligens.

Debatten om intelligente løsninger er vigtig og nødvendig. Men ved at tillægge intelligente løsninger menneskelige egenskaber sætter vi skyklapper på over for et emne, som er meget mere komplekst end som så. AI er mange ting, og derfor er nuancerne så vigtige at have med, når vi diskuterer rammerne for teknologien i samfundsdebatten.