Digitaliseringen bag facaden: Hvilken pris betaler vi for at være digitale frontløbere?
Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over digitaliseringens skjulte værdikamp.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
”Danmark kan ikke læne sig tilbage, når ambitionen er at være helt i front,” konkluderes der i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023. Konklusionen illustrerer fint, hvordan digitaliseringen af det offentlige Danmark har fået karakter af en international konkurrence, hvor det handler om at indtage den øverste plads på podiet.
Når det lykkes at toppe målingerne over de mest digitaliserede lande i verden, er den nationale stolthed næsten lige så tyk, som når Vingegaard trækker den gule førertrøje over hovedet. I hvert fald i pressemeddelelserne fra politikerne og erhvervsorganisationerne.
Der er nemlig en del offentligt ansatte og borgere, som spørger, hvad det egentlig er, vi har vundet, og hvilken pris vi betaler for at kunne bryste os af at være ’digitale frontløbere’. Det spørgsmål skal der nu kastes lys over.
Forskningsprojektet Transnational Collaboration at the Digital Frontier: Knowledge travel across borders in public sector digitalization, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, har bl.a. til formål at undersøge, hvordan danske embedsfolk og virksomheder agerer internationalt i jagten på titlen som digitale verdensmestre.
Digitaliseringen af det offentlige Danmark påvirkes nemlig i vid udstrækning af ideer og teknologier fra lande, som vi ikke deler hverken juridiske eller velfærdsværdier med. Et eksempel er Sundhedsplatformen, som blev købt af den amerikanske virksomhed Epic.
Platformen har haft de mange konsekvenser for de ansatte på sygehusene, for patienterne og for skatteborgerne, og det kan anbefales at læse udgivelsen Destruktiv digitalisering: En debatbog om Sundhedsplatformen 2016-2021, som er en nærmest endeløs beskrivelse af it-systemets dysfunktionaliteter. Eller Computerworld-artiklen Region Hovedstaden om amerikanske medarbejderes adgang til sundhedsdata: “Det er en nødvendighed”, ifølge hvilken det med Sundhedsplatformen pludselig er blevet normalt at dele danske borgeres data med amerikanske virksomheder.
Sundhedssystemet er som bekendt langt fra det eneste eksempel på, at skatteyderne har betalt dyrt for et it-system, som ikke har været kompatibelt med danske love, arbejdsgange, kulturelle værdier og/eller politiske ambitioner om at effektivisere og forbedre den offentlige sektor.
Derfor er det interessant at undersøge, hvad der går forud for implementeringen af de store it-systemer; ikke kun de fejlslagne, men også de mere succesfulde. Hvordan handles der med it-systemer internationalt? Hvad betyder det f.eks., når vi overtager kode fra England til udviklingen af danske borgerservice-portaler, eller når vi indgår et it-politisk samarbejde med Israel?
Det er nogle af de spørgsmål, som ovennævnte projekt vil søge at besvare. Det overordnede formål er at bidrage til en digitaliseringskultur, hvor det ikke kun er politikere, embedsfolk, erhvervsorganisationer og virksomheder, som hæver armene i begejstring over at blive verdensmestre, men hvor de fagfolk og helt almindelige borgere, som får deres hverdag, arbejdsgange og behandling i det offentlige digitaliseret, også oplever digitalisering som en forbedring og som god forvaltning af skatteydernes penge.
