Jeg skal være direktør. Råd søges

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvor skal jeg begynde?

Måske med bilen. Det er mit indtryk, at man som direktør går op i sin firmabil. Når man mødes med andre direktører, er det for eksempel godt at kunne sige, at man forleden var inde omkring Sand Jensen i Flensborg og prøve en Mercedes GLE63 4,0 AMG S. Altså bare for at prøve den. Ikke at der skal skiftes nu. Som sådan.

Dét bliver nyt. Jeg skal til at gå op i biler. Som direktør kan man ikke være ligeglad med, hvad man kører i, bare det kan starte, og der kan ligge et stykke råvildt bag i. Eller en kronhjort. For seks år siden havde jeg en kronhjort i en Opel Astra. Den lå med hovedet oppe i forruden og benene ud af bagklappen. 4000 kroner inklusiv vinterdæk på stålfælge, købt ubeset.

Som ny direktør for Forenet Kredit, pengetanken der råder over 88 milliarder kroner og er hovedaktionær i Nykredit, kan man ikke køre i en Opel Astra, der tager vand ind i det ene lygtehus. Det er klart. Men hvad kan man køre i?

Nu, da det hele er så godt som faldet på plads, mærker jeg angstens sved. Tænk hvis jeg for eksempel svarer ”BMW 530e”, når headhunteren spørger om ønsker til firmabil, og hun kigger på mig, som en tjener kigger på en gæst, der beder om ketchup til et skaldyrsfad. ”Ja? Jamen, hvis det er ønsket…”, lyder svaret, og ude køkkenet ryster de på hovedet, og kokken kigger ud for at se særlingen.

Direktørmæssigt vil det være en meget dårlig start. De 15 ansatte vil måske ikke lade sig mærke med noget, men i kantinen vil et kvikt hoved spørge, om de andre har hørt, at Forenet Kredits bestyrelsesformand i smug kalder den nye direktør for ”530-Mortensen”.

Derfor: Skriv gerne til mig angående passende firmabil. Tak.

Resten er der styr på.

Overskriften på jobannoncen er ”Er du Forenet Kredits nye direktør?” og til det er svaret ”Ja”. Ja, det er jeg. Kerneopgaven er ”at øge foreningens kendskab og anerkendelse”, hvilket dels ligger naturligt for mig, dels vil begynde med at give jobannoncen et fur.

Teksten er en sproglig drukneulykke. Først går det nogenlunde, men så beslutter forfatteren sig til at sende projektet til bunds med blylodderne ”proaktiv”, ”motiverende”, ”inspirerende”, ”visionær” og ”progressiv”. Annoncens skæbne som strandvasker besegles med formuleringen, at man skal kunne ”lede ud fra vores fælles strategi”.

Ovenstående gælder naturligvis ikke, hvis teksten er skrevet af bestyrelsesformanden. Så er den både præcis og velformuleret, og det er bare ét eksempel på, hvor samarbejdsorienteret jeg vil være som direktør. Bestyrelsesformanden vil blive rost for sit overblik, repræsentantskabet vil blive rost for at vise engagement i kåringen af Årets Ø og Årets Landsby, og Nykredits administrerende direktør vil blive rost for alt muligt.

Men på ét punkt vil der ikke være nogen samarbejdsvillighed. Her vil man mærke den nye direktørs jernnæve. Her vil bestyrelsesformanden opleve en skræmmende udgave af 530-Mortensen.

Hammeren falder med et drøn, hvis nogen i repræsentantskabet antyder, at Forenet Kredit måske kunne bruge sin indflydelse som hovedaktionær i Nykredit til at foreslå realkreditkoncernen at sætte sine bidragssatser lidt ned. Med den begrundelse, at realkreditinstitutterne ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens redegørelse fra februar i år nu er så kapitaliserede, at det kniber med en begrundelse for at holde bidragssatserne oppe på det aktuelle niveau.

Fra en direktør, jeg en overgang havde, ved jeg, hvordan den slags håndteres. Jeg var ansvarlig for kommunikationen i virksomheden, og så er det bøvlet at skulle læse i avisen, hvad bestyrelsen har besluttet. Så jeg spurgte ham, om jeg kunne få lov være en flue på væggen, når bestyrelsen holdt sine møder.

Han tog langsomt sine direktørbriller af og kiggede mig i øjnene, så mine hænder og fødder blev følelsesløse: ”Det kan du godt glemme alt om”, svarede. Hvert ord blev udtalt langsomt og tydeligt. Fra det øjeblik gik mine veje i firmaet ikke af marguerit-ruten.

Dér lærte jeg grebet. Forenet Kredit får altså en direktør, der kan betegnes som komplet. Både kontant og samarbejdsorienteret og udstyret med den lille sårbarhed, som en moderne topleder gerne skal fortælle om i sine tiltrædelses- interviews.

Jeg ved nemlig ikke, hvilken firmabil jeg skal bede om. Hjælp mig.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk