Få kursraketter trækker læsset på aktiemarkedet
De få virksomheder, der i USA og Norden står bag flotte afkast på de brede aktieindeks, har vakt opsigt i 2023. Men set over en lang tidshorisont er der faktisk ikke så meget nyt i, at relativt få selskaber trækker læsset og opvejer en underskov af selskaber med meget lave eller middelmådige afkast.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Den seneste tid er det igen og igen blevet fremhævet, hvordan kursfesten på en lille håndfuld aktier i det store amerikanske S&P 500-aktieindeks har været hovedårsagen til det flotte afkast på indekset siden årsskiftet. Med 500 aktier i indekset er der tale om, at et meget lille antal aktier står bag hele udviklingen.
Udviklingen er blevet noteret og kommenteret af mange som noget ganske spektakulært. Men er det nu også så usædvanligt?
At et mindre antal aktier leverer superafkast, mens en stor underskov af aktier leverer middelmådige eller negative afkast, er faktisk ikke helt så usædvanligt.Lone Kjærgaard
Kigger vi i vores egen, mindre andedam optræder fænomenet også: I Norden har vi som bekendt Novo-aktien. Den er alene i år steget 40 pct. Det brede nordiske aktieindeks, MSCI Nordic, er steget ca. 6 pct. Indekset består af 86 aktier. Fjerner man Novo-aktien fra indekset, har de resterende 85 selskaber leveret et afkast på -2 pct. Novo Nordisk’ bidrag til indeksets performance er altså 8 procentpoint. Novo-aktiens imponerende kursstigning kombineret med selskabets tunge vægt i indekset (+20 pct.) løfter hele indekset op fra negativt terræn til +6 pct.
Men at et mindre antal aktier leverer superafkast, mens en stor underskov af aktier leverer middelmådige eller negative afkast, er faktisk ikke helt så usædvanligt.
Et stort empirisk studie fra 2018 af børsnoterede amerikanske aktier over en 90-årig periode (1926-2016) viser, at de fleste individuelle aktier gennem deres levetid på børsen leverer afkast, der er mindre, end hvad man som investor kunne have opnået ved at købe sikre, kortløbende amerikanske statsobligationer.
Flere end halvdelen af de individuelle aktier havde negative afkast over deres samlede levetid på børsen i perioden. Kun tre ud af syv aktier leverede afkast, der oversteg hvad man kunne have fået ved at investere i statsobligationer.
Det kan måske umiddelbart lyde en smule underligt – for det hedder sig jo, at der er et positivt mer-afkast på aktier end på netop obligationer. Det er også rigtigt. Men humlen er, at det påviste positive mer-afkast på aktier i forhold til obligationer er på en diversificeret portefølje af aktier, og at dette positive mer-afkast stammer fra høje afkast fra relativt få aktier.
Skåret ind til benet: De fleste individuelle aktier på det amerikanske aktiemarked gav i perioden 1926-2016 et lavere afkast end en amerikanske kort statsobligation. At man alligevel ender med at se, at aktier har givet et markant højere afkast, end hvis man investerede i en statsobligation skyldes, at der her er tale om data på en bred, diversificeret aktieportefølje – og her har relativt få aktier løftet afkastene så betydeligt, at porteføljen samlet set klart har outperformet obligationer.
Historikken fortæller, at de fleste individuelle aktier ikke leverer mere end en kortløbende, sikker statsobligation. Det er afgørende at være med på nogle af aktie-vinderne.Lone Kjærgaard
I studiet er der analyseret på 25.000 amerikanske aktier over den 90-årige periode. Og det måske mest iøjnefaldende er, at fem selskaber (Exxon Mobile, Apple, Microsoft, General Electric og IBM) står for 10 pct. af den totale værdiskabelse i perioden. De godt 1.000 bedst performende selskaber - altså lidt flere end 4 pct. af selskaberne – står for hele værdiskabelsen.
Værdiskabelsen for de resterende 96 pct. af selskaberne har tilsammen ikke oversteget værdiskabelsen ved investering i korte statsobligationer.
Summa summarum: Den lille håndfuld kursraketter, der i år har trukket det store læs på aktiemarkedet, er ikke et usædvanligt fænomen. Det understreger, at det ikke er nok ’bare’ at gå blindt ind i aktiemarkedet, vælge nogle aktier og dermed tro, at man automatisk kommer til at outperforme obligationer.
Historikken fortæller, at de fleste individuelle aktier ikke leverer mere end en kortløbende, sikker statsobligation. Det er afgørende at være med på nogle af aktie-vinderne.
