Vi skal tage stress og tidspres alvorligt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I Finans’ spalter den 5. september anklager seniorøkonom i Finansforbundet, Klaus Mosekjær Madsen (KMM), landets banker for at have for få rådgivere ansat.

Argumenterne finder KMM i en to år gammel undersøgelse, som Finansforbundet har udarbejdet. I øvrigt en undersøgelse med en svarprocent nede under 30.

Ifølge undersøgelsen har ca. hver tredje rådgiver udfordringer med at finde tid nok til at yde tilstrækkelig rådgivning, og lidt færre har følt sig stressede på et eller andet tidspunkt inden for de seneste 14 dage.

På den baggrund konkluderer KMM: ”Noget tyder altså på, at der er blevet skåret lige lovligt ind til benet i rådgiverleddet.”

Seniorøkonomen overser dog behændigt flere meget relevante faktorer i sin kritik af landets banker.

Det gælder ikke mindst manglen på arbejdskraft. Vores seneste tal, som er fra maj, viser, at hele 77 procent af virksomhederne indenfor finans døjer med rekrutteringsudfordringer. Tallene afslører også, at det især er rådgivere, der er bud efter. Hele 67 procent af virksomhederne har svært ved at rekruttere netop rådgivere, der er en begrænset ressource.

Det er dog fuldstændig korrekt, som KMM påpeger, at vi i sektoren har oplevet et stort indtog af faggrupper, der traditionelt betegnes som djøf’ere og it-professionelle. Også større end arbejdsmarkedet generelt. Men årsagen er ganske enkelt, at sektoren tilpasser sig samfundet. Stigende politisk regulering, øget kompleksitet, kriminalitetsforebyggelse, compliancekrav, digitalisering og så videre har sat sit naturlige aftryk på finanssektoren det seneste årti.

Ikke nok med det. Kundernes adfærd, behov og krav har også ændret sig. Flere klarer transaktionerne selv. Uanset om det er betaling via nettet for en buket blomster til svigermor, eller om det er klassekassen i ungernes skole, der skal indbetales til. Ikke mange møder længere op i banken for at betale et girokort, hæve eller indsætte kontanter. Det klares i vidt omfang fra privaten. Derfor er antallet af filialer mindre i dag end for 15 år siden.

De færre filialer er også en af forklaringerne på, at der i dag bliver ansat færre finanselever end i 2008, som er året, KMM vælger at bruge som målepunkt. Det er i sig selv meget naturligt, at sektoren, arbejdsmarkedet og samfundet udvikler sig over en 15-årig periode, alligevel er det forkert at skrive finanselevuddannelsen ud af nutiden og fremtiden.

Faktisk indgik sektoren sidste år samlet set uddannelsesaftaler med 192 elever, hvilket er det højeste antal siden 2011. Udviklingen er især drevet af forsikrings- og pensionsselskaber, mens antallet i bankerne har ligget nogenlunde stabilt de seneste 10 år. Læg dertil, at vi oplever en stigende interesse for finanselever, og at antallet af uddannelsesaftaler meget vel kan lande endnu højere i år.

I sektoren er vi helt enige i og meget opmærksomme på, at der nogle steder kan være udfordringer med tidspres og stress, men at reducere løsningerne til, at vi skal tilbagerulle sektoren til år 2008, er ganske enkelt ikke at tage udfordringerne alvorligt. Og det gør vi.