Mænd vil ikke til lægen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det her burde ikke være nødvendigt at sige mere end seks gange: Mænd bør gå mere til lægen.

I 2013, hvor fagforeningen 3F sagde det. I 2016, hvor organisationen ”Forum for Mænds Sundhed”, gentog det. I 2018, hvor organisationen sendte budskabet op i luften igen. I 2019, hvor Viborg Kommune var æslet, der bar sagen. I 2022, hvor medicinalvirksomheden Merck Sharpe & Dohme greb stafetten. I torsdags, hvor Sampension afspillede kassettebåndet: Mænd er for dårlige til at gå til lægen.

Hvor er det ringe. Her står alle mulige sammen om at hjælpe mænd – nogen vil sælge medicin til dem, nogen vil undgå at skulle udbetale en forsikring til dem – og så hører mændene ikke efter.

Jo. Nogen mænd gør vist. Tv-værten Emil Thorup lever ifølge et interview i Jyllands-Posten et liv, der er kontrolleret i alle detaljer. For eksempel spiser han ikke agurk eller fuldkorn. Så er spørgsmålet, hvor langt en mand kan gå ad den vej og være en mand.

I hvert fald er der et problem. Mænd vil ikke deres eget bedste.

I sin mest ubehagelige og ekstreme form kender jeg problemet fra en ven, der tog det sidste linje A-tog mod Virum, men først vågnede i Allerød. Det er november, fredag, koldt og sort nat. Han prøver at få en taxa - det kan han ikke - og så tænker han på, hvad han egentlig gjorde som ung i den situation, og så hugger han en cykel. Men det er som sagt meget, meget mørkt, og der er ikke lys på, så for ikke at fare vild tager han Hillerødmotorvejen hjem. På cykel.

Se, dét er en mand, der ikke vil sit eget bedste. En kommunaldirektør skal ikke hugge cykler i Allerød. Hvad er han dog for et menneske? Et dårligt eksempel, en lovbryder, og vist meget stærkt skældt ud af sin kone efter turen. Han har sagt, at jeg ikke må sige den pinlige historie til nogen, og det løfte har jeg holdt. Jeg har skrevet den.

Hvor jeg egentlig skammer mig over mænd. De burde høre efter sundhedschefen i Sampension. Som hun fortæller, risikerer man at komme for sent i behandling ved at blive væk fra lægen. Hvad hver femte mand over 18 år gjorde i 2022, mod kun 7 pct. af kvinderne. Som sundhedschefen tilføjer: De grundlægger den dårlige vane i en ung alder.

Vane, ja. Selv holdt jeg for mange år siden op med at ryge, og kort efter holdt jeg op med at køre på cykel. Der var et pres i starten, men det gik over. Vaner kan brydes. Også dem med lægen.

Jeg mener, at vi skal til at tage fløjlshandskerne af. Os, der vil mænd det bedste. Medicinalselskaber, der vil have mænd til lægen, så de kan få udskrevet noget medicin. Pensionsselskaber, der vil undgå udbetalinger. Hustruer og kærester, der vil have lægen til at sige, at man ikke skal leve et liv, hvor man kører på cykel på Hillerødmotorvejen om natten i november, billedligt talt. Og mig, der brød vanen: Holdt op med at køre på cykel. Overhovedet.

Nu er det sagt seks gange, det med lægen, og så må det vist være nok. Ikke? Af med fløjlshandskerne. For den dårlige vane er en dårlig forretning. Mænds dødelighed af kræft er 30 pct. højere end kvinders, dødeligheden af hjerte-kar sygdomme er 100 pct. højere end kvinders, de lever i gennemsnit fire år kortere – og så videre.

Jeg tror, at løsningen ligger hos Matas. Jeg har lagt mærke til, at mænd ikke rigtig ved, hvad de skal gøre af sig selv i den butik.

Når ekspedienten spørger, hvad hun kan hjælpe med, så ved mænd tit ikke, hvad hun egentlig kan hjælpe med. De væver lidt i øst og lidt i vest, indtil hun tager noget ned fra hylden, og så spørger manden usikkert, om han også må dufte til parfumen, der står ved siden af og koster 400 kr. mindre.

Han føler sig ikke tilpas. Hun kunne lige så godt sige, at nu kommer der et prik, og så tapper jeg blod fra din venstre arm af i fem reagensglas, og om en uge får du svar.

Hvis vi får en ordning, så mænd, der går til lægen, er fritaget fra at gå i Matas, så kommer rykket i venteværelserne. Tror jeg.

Det er faktisk et ok bytte. Hos lægen kan man smålyve og sige, at man bestemt vil være mere forsigtig med indtagelse af livets glæder. Hos Matas ender man enten med parfumen til 800 kr., som egentlig var noget i overkanten, eller den til 400 kr. og en bemærkning fra ekspedienten om, at »det er så en vare, der udgår«, der på Matas-dansk betyder, at en bytning vil afsløre én som nærig.

Og hvad er det bedst at være? Rask eller nærig? Jeg ville vælge lægen.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk