Tænk naturpåvirkning som nøgletal
Naturen er under pres som følge af bl.a. klimaforandringer, udvinding af råmaterialer og ændret arealanvendelse, hvilket medfører betydelige forretningsrisici for danske virksomheder.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
September, årets første efterårsmåned, havde en middeltemperatur, der var 2,7 grader varmere end normalen, og nye studier viser, at der er mere moderat eller kraftigt iltsvind i de indre danske farvande end ellers. Cirka tre gange mere areal end gennemsnittet de sidste 30 år.
Naturen er en stor maskine. Udviklet og forfinet gennem milliarder af år, hvor alle organismer indgår i et nøje balanceret økosystem. Hver art repræsenterer en delkomponent, og vi løber en uoverskuelig risiko, når enkelte dele forsvinder en efter en.
Det er ikke nyt for Jorden. Arter vil erstatte andre arter, men med de hastigt accelererende forandringer kommer ingen langt, hvis hele motoren forsvinder.
Vi har allerede løsninger, der er som taget ud af en dårlig science fiction-film. I USA kan landmænd eksempelvis leje lastbiler med bistader på for at få bestøvet deres marker.
Alle virksomheder er aktører i et tæt sammenvævet netværk, hvor de påvirker naturen og ligeledes er afhængige af den for at kunne fortsætte som normalt.
De fleste danske virksomheder - landbruget og kvælstofudledninger undtaget - har en begrænset direkte påvirkning på naturen, men har stor påvirkning gennem den direkte og indirekte værdikæde, der kan komme under pres og udgøre betydelige forretningsrisici.
For mange virksomheder er de primære afhængigheder brugen af råmaterialer og produktionsprocesser samt brugen af producerede varer. Det er derfor afgørende, at virksomheder formår at identificere og adressere de dele af værdikæden med de største risici og muligheder for at opnå en troværdig tilgang til arbejdet med naturen. Også selvom det ikke er under direkte kontrol.
Historisk set har det været svært at kvantificere en virksomheds påvirkning og afhængighed af naturen.
Kyoto-protokollen etablerede en fælles definition for drivhusgasser, men der har ikke førhen været et samlet sprog for naturpåvirkninger. Det er dog hastigt ved at ændre sig med mange nye strukturer og frameworks, som forsøger at omfavne totaliteten.
Et par eksempler er TNFD – Taskforce for Nature-related Financial Disclosures – hvor virksomheder kan lave risikovurderinger af naturafhængighed, og de første videnskabsbaserede mål for naturen – SBTN – som fremsynede virksomheder forpligter sig til.
Virksomheder bør tage ansvar for deres naturpåvirkning på tværs af de kategorier, der er særligt under pres, herunder arealanvendelse og ændring heraf, ressourceudnyttelse og brug af råmaterialer, bidrag til klimaforandringer gennem CO2-udledninger, forurening af jord, luft, vand og andet, og bidrag til udbredningen af invasive arter.
Den omhyggelige tilgang kræver et gennemsyn og etablering af fakta, som gør det muligt at handle, som man kender fra andre nøgletal. Første skridt er at vurdere virksomheden og værdikæden for at forstå, hvor der potentielt set er negative naturpåvirkninger på tværs af landegrænser.
Af de identificerede naturpåvirkninger bør de prioriteres og udvælges således, at indsatsen bliver målrettet mod de mest kritiske – ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.
Dernæst skal datagrundlaget etableres for de udvalgte områder, hvor der er god retning at finde i de føromtalte rammeværker samt nye europæiske rapporteringsstandarder.
Det er ikke ukompliceret, men det er muligt med de rette værktøjer, metoder og en pragmatisk tilgang. Med afsæt i denne grundforståelse kan mulige risici kortlægges, konkrete målsætninger kan sættes, hvilket ultimativt kan omsættes til initiativer, der skal være med til at levere på ambitionen.
Der vil være betydelige forskelle på tværs af industrier, men alle har en vigtig rolle at spille. Den finansielle sektor finansierer virksomheder og projekter, byggeriet er en massiv forbruger af råmaterialer med stor påvirkning på arealanvendelse, landbruget udleder kvælstof i jord og vand, tøjindustrien forbruger og forurener vand, og så fremdeles.
Det er ikke let, men det er nødvendigt. Både af hensyn til naturen, kommende generationer såvel som virksomhedens drift i de kommende år.

