Konkurrence. Med præmier: Find på et ord om de nye ejendomsvurderinger
Skat har betalt fire milliarder kroner for et it-system, der ikke virker. Hvad skal vi kalde det?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Fire hektar frugtplantage på Djursland er 32,1 millioner kroner værd og ikke som før 660.000 kroner, ifølge det nye ejendomsvurderingssystem, for som Skat forklarede frugtavleren, kunne hun jo fælde træerne og bygge sommerhuse i stedet. Det ku’ hun.
Men omvendt. Hvis den nye vurdering er ”meget skæv” og ”åbenlyst forkert” , kan der selvfølgelig klages. Men omvendt, omvendt. Da en SF’er for nylig spurgte skatteministeren, hvad han for en måned siden egentlig havde ment med ordene ”meget skæv” og ”åbenlyst forkert”, vidste han det ikke. Det var Vurderingsstyrelsen stadig i gang med at tænke over.
Ejendomsvurderingssystemet er ifølge en professor i softwareudvikling så fyldt med fejl, at det ville ligge til at dumpe , hvis det var et eksamensprojekt. En professor i informatik betegner systemets testresultater som ”chokerende ringe”.
Man kan kalde ejendomsvurderingssystemet en skandale. Men ordet er ligesom både for stort og for småt.
For stort fordi der jo også er kommet rigtige vurderinger ud af maskinen, styret eller halvtilfældigt. Og fordi den stakkels skatteminister, Jeppe Bruus (S), jo bare har arvet en bunke digitalt storskrald fra sin forgænger, Morten Bødskov, som arvede skidtet fra Karsten Lauritzen, som overtog elendigheden fra Benny Engelbrecht. De har formentlig alle fornemmet, at noget stygt var på vej. Da fødslen gik i gang, var det så Jeppe, der havde vagten.
Ordet skandale er samtidig for småt. Det lyder ligesom dumt at kalde systemet en skandale. Det lyder ligesom at kritisere maleren Rembrandt for at bruge for meget brunt. Så lyder man dum, som sangeren Niels Hausgaard engang har sagt det.
Tag nu prisen. Fire milliarder kroner.
Allerede i 2022 havde Deloitte sendt konsulentregninger for en halv milliard til staten. Fakturaerne piver afsted. En bekendt skulle engang have ny carport og bad en tømrer om et tilbud, og det lød på 144.000 kroner, og han var tæt på at sige ja, da hans kone spurgte, hvordan et skur i fyrretræ med hul til bilen og tag af tagpap på nogen måde kunne koste 144.000.
Set fra sidelinjen er det her, vi er. Hvordan kan et it-system, der skal anslå værdien af et hus, på nogen måde koste fire milliarder kroner?
Hvis man kigger på de fire milliarder ovenfra, bliver det virkelig en kriminalfilm. I Danmark er der cirka 2,3 mio. ejerboliger. Det giver en gennemsnitspris per vurderet bolig på 1.739 kroner. For de penge har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der har haft ansvar for projektstyringen, og de konsulenter, der har banket timer af, sammen leveret noget, der ligner en digital skrotbunke.
Tænk hvis staten ikke havde tænkt digitalt. Tænk hvis staten havde tænkt:
Hvordan er det nu, at man plejer at finde ud af, hvad et hus, en grund eller en ejerlejlighed cirka er værd? Man ringer til en ejendomsmægler. Eller to. Så får man et par håndholdte bud, baseret på lokalkendskab. De varierer. Men de varierer nok ikke mellem 660.000 kroner og 32,1 millioner kroner. For fire hektar jord på Djursland.
Mæglere vil med deres lokal- og markedskendskab kunne give rimeligt fornuftige bud på, hvad landets huse, grunde og ejerlejligheder er værd – som udgangspunkt for beskatning. Prisen? Det må blive et gæt. Men nok mindre end 1.739 kroner i gennemsnit per vurderet ejendom.
Det er derfor, at ordet skandale ikke dur om det nye ejendomsvurderingssystem. Ordet er for småt. Derfor kommer der her en efterårsferie-konkurrence: Find på et ord, der dur. Et nyt ord. Send en mail og vær med i konkurrencen. Der er præmier til de to bedste forslag, og præmien er en lille klummesamling fra 2019. Jeg har også overvejet, om præmien kunne være fire hektar frugtplantage på Djursland, men mangler indtil videre en sponsor.
Tænk altså på et passende nyt ord.
Du ved – ligesom der mangler et nyt ord for den måde, de bygger på i Århus. Cirka en gang om måneden får en entreprenør den idé, at man jo også kunne bygge et højhus. ”Vildt god idé”, siger de i kommunalbestyrelsen, for der er ikke noget så pænt ud til Århus Bugten eller inde i midtbyen som et højhus.
Og ligesom der mangler et ord for en type kollega, jeg engang havde. Venligheden selv uden for ministeriets mure. Inden for en iskold, intrigant manipulator. Ordet ”flinksvin” er mit bedste bud, og det er ikke ret godt.
Men til sagen: Find. Og vind. God efterårsferie.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk



