Atomkraft og aktiv dødshjælp minder om hinanden: Ved første blik er der ikke noget at betænke sig på
55 pct. af danskere er klar til atomkraft. Problemet er, at de 55 pct. ikke løser tre komplicerede problemer.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Hvis der er noget, der sælger i politik, er det enkle svar på komplicerede spørgsmål.
Derfor bør den danske energisektor – og en del andre – holde godt øje med den høring om atomkraft på dansk jord, som Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg afholder om en måned.
Men energisektorens lobbyister har nok allerede i månedsvis advaret udvalgets medlemmer mod, at tanken om atomkraft på dansk grund får så meget som en babyfod til jorden.
For atomkraft har potentialet til at blive et enkelt politisk svar på et kompliceret spørgsmål. Nemlig svaret på, hvordan man sikrer en stabil energiforsyning, når vedvarende energikilder går i nul, fordi solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser.
Atomkraft er ifølge en Epinion-måling fra september svaret. 55 pct. af danskerne er klar til at tage imod atomkraft på dansk grund. Christiansborg har ellers været uindtageligt land i 38 år. I 1985 lukkede og slukkede Folketinget for, at kernekraft kunne komme på tale i Danmark.
Problemet for det enkle svar på det komplicerede svar er, at atomkraft ikke er et europæisk svar på forsyningssikkerhed. Der er intet europæisk svar. Mens Sverige og Finland i disse år udbygger kernekraft, lukker Tyskland i disse år kernekraft ned.
Så tingene er ikke enkle. Som de ikke var på bankområdet frem til foråret.
Mens man i Danmark gik og troede, at negative renter på privatkunders opsparing er en naturlov, kunne man i Finland og andre europæiske lande se, at det er negative renter ikke. Man levede bare i Danmark i det enkle svars boble. For man vidste ikke bedre, end at negative renter på privat opsparing ikke er en naturlov, men en bankpolitisk beslutning.
Det enkle svar på spørgsmålet om dansk forsyningssikkerhed er at etablere atomkraft i Danmark. Udfordringen er bare den samme som med negative renter og aktiv dødshjælp: Tingene er ikke enkle. Ved første blik er der ikke noget at betænke sig på. Men det er der ved andet blik.
Syge mennesker kan for eksempel bede om aktiv dødshjælp, fordi de skammer sig over at ligge til byrde, ikke fordi de ønsker at dø. Atomkraft kan reelt være et blålys, fordi et politisk grønt lys ikke løser noget for dansk energipolitik: Etableringstiden er måske 20 år, lange stridskampe om placering af et atomkraftværk og deponering af dets affald vil vente, og energisektoren vil – sagt på glat dansk - underminere projektet fra starten for at forsvare sine Power-to-X ambitioners rentabilitet.
Derfor. Ved andet blik er en skepsis mod aktiv dødshjælp og atomkraft i Danmark ikke bare udtryk for bagstræb, men for refleksion.
Enkle svar sælger. Men de er ikke nødvendigvis svar på komplicerede spørgsmål. I dette tilfælde om, hvem i Danmark der vil have et atomkraftværk som nabo, tage risikoen for sabotage, og opbevare det nukleare affald til det ufarligt.
Om en kvart million år.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk



