Stigende obligationsrenter spænder ben for aktiemarkederne
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Sidste år steg obligationsrenterne markant, da den amerikanske centralbank (Fed) havde annonceret, at man ville nedbringe beholdningen af de obligationer man havde købt i kølvandet på finanskrisen.
Desuden blev de lange renter presset yderligere op, da Fed fra marts begyndte at hæve de korte styringsrenter. Den 10-årige amerikanske statsobligationsrente (treasury) toppede i 4,25 pct. for præcist et år siden.
I perioden frem til august i år har renterne ligget lavere, om end de mest af alt har bevæget sig sidelæns. Men fra august begyndte obligationsrenten igen at stige markant. Og den 23. oktober ramte den 5 pct. for første gang siden 2007.
De stigende renter er problematiske for økonomien og aktiemarkederne. Men hvad forklarer stigningerne i obligationsrenter siden august?
1) Vækst: Kontinuerlige stigninger i forventningerne til amerikansk vækst. Ved årets begyndelse pegede konsensus på, at man ville se en vækst på blot 0,3 pct. i år, og et flertal forventede en økonomisk recession. Sidenhen er vækstestimatet justeret op til 2,1 pct., og flertallet taler om en ”blød landing” snarere end en recession.
2) Inflationsforventninger: Med vækstrater på eller over 2 pct. øges risikoen for overophedning af arbejdsmarkedet, og dermed risikoen for løninflation – som jo til syvende og sidst ender ude hos forbrugerne i form af højere priser på serviceydelser. Men hertil kommer, at krigen mellem Israel og Hamas frygtes at sprede sig til flere dele af Mellemøsten – ikke mindst Iran. Hvis Iran involveres direkte i krigen, vil det betyde markant stigende oliepriser.
3) Pengepolitik: Fed’s udmeldinger om højere renter i længere tid. Dette har, sammen med de stærkere vækstforventninger, reduceret sandsynligheden for hurtige og markante rentelempelser i 2024.
4) Geopolitisk betinget salg af treasuries: Kina, som sammen med Japan i lang tid var USA’s største kreditor, har gennem 10 år nedbragt deres beholdning af treasuries i valutareserverne. Men frasalget er accelereret i år. Det seneste år har kineserne netto solgt fra 11 mia. dollar treasuries per måned.
5) Udbud: Udbuddet af treasuries er både stigende som følge af det stigende amerikanske budgetunderskud og gæld, men også på grund af Fed’s fortsatte nedbringelse af obligationsbeholdningen.
Ud over disse forhold kan man spekulere i, om ikke det også har været negativt for treasuries, at Fitch Ratings har nedjusteret USA’s kreditvurdering fra AAA til AA+. Hertil kommer en igangværende normalisering af japansk pengepolitik, som i stigende grad gør japanske statsobligationer konkurrencedygtige med treasuries.
I årene før finanskrisen har økonomiens potentielle vækstrate udgjort et anker for obligationsrenterne. Med de seneste stigninger ligger den 10-årige realrente imidlertid nu cirka 0,5 pct. over vækstraten. Derfor bliver udviklingen i vækstforventningerne i 2024 også en afgørende faktor for den videre renteudvikling.
En vending i den amerikanske fremstillingssektor har bidraget til at presse vækstforventningerne op. Men den markant stigende rentebyrde, som jo rammer med en betydelig forsinkelse, trækker i modsat retning. Det er derfor også vanskeligt at forestille sig samme vækstrater i 2024 som i år.
Hertil kommer, at investorer i stigende omfang ser treasuries som en attraktiv investering. Dette er en følelse, som de færreste har haft på denne side af finanskrisen. Så de stigende renter vil før eller siden spænde ben for sig selv.
