ESG-rapporterne bliver fulde af blanke felter
Virksomheder undervurderer arbejdsbyrden med EU’s rapporteringsdirektiv, CSRD. Konsekvensen bliver, at mange ikke når at få dataindsamlingen på plads og må aflevere mangelfulde rapporter om bæredygtighed.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Flere end 1.100 datapunkter, en vægtning af forskellige emners relevans for virksomheden og dataindsamling i alle led. Det er blot nogle af de realiteter, som landets største virksomheder står over for, når de om lidt skal rapportere på EU’s nye standarder for bæredygtighed i direktivet CSRD.
Det lyder som en stor opgave, og det er det. Det er langt fra noget, virksomhederne løser over natten, fordi arbejdet trækker tråde til kerneforretningen og den langsigtede strategi. Desværre undervurderer mange arbejdsbyrden og kommer for sent i gang med f.eks. væsentlighedsanalysen og dataindsamling i hele værdikæden. Men uden at have det på plads, bliver det svært at vise et fyldestgørende billede af, hvor langt virksomheden er med bæredygtighedsinitiativer.
Konsekvensen kan betyde, at ESG-rapporteringerne bliver afleveret med udenomsforklaringer og blanke datafelter.
Et slag på tasken: hver fjerde har ikke nødvendige data
Formålet med CSRD er i virkeligheden at hjælpe os alle til at forstå virksomheders påvirkning på en måde, de færreste har forholdt sig til det tidligere. Ved at rapportere ens og offentligt på tværs af mange emner kan man nemmere sammenligne virksomheder, og så skaber man et incitament for hurtigere og reel forandring.
CSRD kræver, at virksomhederne tager stilling til hvert rapporteringspunkt inden for bæredygtighed, da man skal være i stand til at fortælle om virksomhedens politik på området, en konkret strategi med målsætninger og hvilke specifikke tiltag, man har foretaget i løbet af det seneste år. Men min vurdering er, at op imod hver fjerde af de virksomheder, der skal rapportere på CSRD, ikke har styr på de nødvendige data – særligt dataindsamling fra scope 3 halter.
De virksomheder, der kommer hurtigst og bedst i mål med gennemsigtig rapportering, dataindsamling og ambitiøse strategier, vinder.Carolina Ramberg
Sammen med en deadline ved årsskiftet, hvor de første virksomheder skal have rammerne for dataindsamlingen på plads, kan det ende med mangelfulde rapporter, hvor virksomheder risikerer at skulle skrive sig ud af, at de ikke har styr på data. Det kan få konsekvenser lige fra ikke at kunne opfylde investorers og andre interessenters databehov til at have svært ved at få en ren revisionspåtegning.
Rapportingen afslører højdespringere og bundskrabere
Derfor er det uholdbart at skrive sig udenom sin datamangel. Hvorfor? Fordi rapporteringskravene ikke forsvinder, men de bliver derimod med stor sandsynlighed mere omfattende.
ESG-rapporteringen sætter spotlight på højdespringerne og bundskraberne. Og de virksomheder, der undlader at tage føringen, vil sandsynligvis blive påbudt at justere deres rapportering og komme på linje med dem, der lykkes. Så i stedet for at levere blanke felter, fordi datafundamentet ikke er på plads, bør virksomhederne se på rapporteringen som en konkurrencemæssig kampplads: De virksomheder, der kommer hurtigst og bedst i mål med gennemsigtig rapportering, dataindsamling og ambitiøse strategier, vinder. Resten kan finde ærgerligt fællesskab i rapporternes blanke datafelter.
