Sådan fastholder vi Danmark som et af Europas vigtigste spisekamre

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mange mennesker tænker ikke så meget over den mad, de spiser. Den skal smage godt, ikke være for dyr og helst ikke alt for fedende. Det skal vi huske, når vi arbejder med den grønne omstilling af vores fødevareproduktion.

Danmark er en stor fødevarenation – ét af Europas vigtige spisekamre, og det er derfor helt afgørende, at vi lægger os i selen i forhold til at finde langtidsholdbare løsninger for en bæredygtig fødevareproduktion.

Her var det nærmest et statement for bioteknologien, da vi på Teknologisk Institut afholdt den årlige fødevarekonference The future of food – Bioprocesses make food more climate friendly.

I årtier har bioteknologi ikke rimet på forbrugeraccept, men netop bioprocesser har et kæmpe potentiale. Bioprocesser er ikke en ny opfindelse. I årtusinder har vi fortæret yoghurt, ost, øl, vin, spegepølse, parmaskinke og brød med store nydelse. De produkter er baseret på bioprocesser.

Ser man på den grønne omstilling bidrager bioteknologiske løsninger allerede til, at man f.eks. kan lave mere ost ud af mælk og forlænge holdbarheden af yoghurt. Eller holde brødet frisk i længere tid. Alt sammen noget, der betyder mindre spild af fødevarer og bedre forretning for virksomhederne.

Bioteknologi bliver døråbneren

Langt de fleste fødevarekoncerner i Danmark er på en sikker kurs i forhold til 2030-reduktionsmålene for CO2. Til gengæld ved meget få, hvordan de skal nå ned på 2050-målene. Det er her, det bliver rigtig svært, og hvor produktionssystemet for alvor skal transformeres.

Her bliver bioteknologien døråbneren ind til en verden med et effektivt og samlet set CO2-neutralt fødevaresystem. Med præcisionsfermentering vil vi meget effektivt kunne tilføre vigtige næringsstoffer, smag og struktur til biologisk materiale, og bioraffinering vil kunne omdanne spildstrømme til værdifulde råvarer til præcisionsfermentering. En cirkulær udnyttelse af biologisk materiale – intet spild, klimaneutralt og kraftigt værdiskabende.

Bioteknologiske løsninger vil ikke kun skabe nye fødevarer. De vil også kunne løse mangeartede problemer i hele værdikæden. Som samlede biosolutions kan især mikroorganismer og enzymer f.eks. øge jordens evne til at binde nitrogen og øge planteudbytterne drastisk, forbedre fodereffektiviteten hos husdyr, og på visse områder også kunne nedbryde giftstoffer i miljøet hurtigt.

Men hvis produktiviteten og dermed klimaeffektiviteten skal være tilstrækkelig i de nye bioteknologiske løsninger, er man nødt til at ty til at bruge forsigtige værktøjer fra genteknologien. Netop dette vil blive et emne, vi i Europa meget snart er nødt til at forholde os mere aktivt til som forbrugere. Ellers vil vi sandsynligvis afskære os fra mange klimaforbedrende løsninger, som man uden for Europa allerede er godt i gang med. Mulighederne er mange, og det globale udskilningsløb mellem vindere og tabere er i fuld gang.

Vedvarende energi

Store globale virksomheder som f.eks. Nestlé, Danone og Kraft Foods er allerede langt med at fremstille nye fødevaretyper, som kan indgå i vores fødevaresystem i fremtiden, og der tales meget om cellebaseret mælk og kød. Her skal der sikres adgang til vedvarende energi for, at den nye teknologi kan modnes.

Mange forhold skal gå op i en højere enhed, hvis det skal lykkes med nye biofødevarer. Den rigtige næringsprofil, tilpasning af verdens forskellige køkkener og fødevaresikkerhed. Helt afgørende er det dog, at råvarerne er tilstrækkeligt billige i meget store og stabile mængder, og at produktionsteknologien er robust i en skalerbar fremstillingsproces. Skal det batte for klimaet, skal der meget store mængder til.

Gunstig mulighed i Danmark

Netop disse forudsætninger betyder, at vi har en helt særlig gunstig mulighed her i Danmark. Vi har en verdensførende bioscience-industri, vi tænker allerede i cirkulære råvarestrømme, og vi ved, hvad der skal til for at drive en stor fødevareeksport.

Hvordan fødevarerne kommer til at se ud i fremtiden, ved vi ikke endnu. Men skal de have succes, skal de smage godt, ikke være dyre, de skal være næringsrige - og ikke alt for fedende.