2024 byder på færre økonomiske ubalancer, men det er ikke uden risici

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

2023 ender med at blive et acceptabelt år for de finansielle markeder. Og i lyset af krigene i Europa og Mellemøsten måske ligefrem et overraskende godt år.

Gennem hele året har man set kontinuerlige opjusteringer af den økonomiske vækst i USA. Det har kunnet lade sig gøre, fordi de finanspolitiske stimuli under pandemien har forlænget højkonjunkturen betydeligt.

I Kina har man i andet halvår set mere moderate tegn på en positiv vending i økonomien, men Europa humper afsted i en stagflationslignende tilstand. De store centralbanker har med overvejende sandsynlighed leveret de sidste renteforhøjelser i denne omgang, og diskussionen går nu først og fremmest på tidspunkt og størrelse af kommende rentelempelser.

Dette sker naturligvis i lyset af markant faldende inflation. Væsentlige, men vanskeligt observerbare, observationer er også, at obligationsrenterne har normaliseret sig i forhold til den potentielle økonomiske vækstrate.

Vækstraten har i perioder, uden centralbankernes massive obligationsopkøb, virket som et anker for realrenten. Denne ”ligevægt” er væsentlig, da det reducerer risikoen for finansiel ustabilitet fra unormalt store rentebevægelser.

Også globale fremstillingssektorer synes på vej mod mere stabile forhold. Her har pandemien, og de betydelige flaskehalse den medførte, tidligere givet anledning til unormalt store fluktuationer i lagrene. Med en betydelig forsinkelse ser man nu bedre balance mellem ordrer og lagre, hvilket vil udmønte sig i en større samvarians mellem fremstillings- og servicesektorerne.

De kendte ubekendte for det kommende år på den økonomiske scene er først og fremmest, hvorvidt USA formår at generere en ”blød landing” for økonomien. Og selvom det er slut med renteforhøjelser, så vil pengepolitikken fortsat spille en væsentlig rolle.

I slutningen af 2023 synes en række centralbankchefer at advare om for optimistiske forventninger til rentelempelser i det kommende år. Og for økonomi og markeder er det desuden væsentligt, præcist hvad der dæmper inflationen og skaber mulighed for rentelempelser.

Såvel op- som nedtur i inflationen har i høj grad været udbudsdrevet. Men hvis inflationen fremover falder pga. en dybere afmatning i efterspørgslen, er det slut med positive reaktioner på aktiemarkederne fra faldende renter.

Og risikoen for en ”hårdere landing” er naturligvis til stede efter de aggressive rentestramninger i 2022 og 2023. Hvis der kommer grimme overraskelser for inflation og pengepolitik, vil synderen højst sandsynligt være løninflation. At generere en ”blød landing” for økonomien er noget, man sjældent ser lykkes, men ikke desto mindre det mest sandsynlige scenarie på nuværende tidspunkt.

Den politiske usikkerhed er naturligvis også væsentlig for de finansielle markeder. Selvom det amerikanske præsidentvalg først finder sted den 5. november, og den nye præsident indsættes den 20. januar 2025, så vil de finansielle markeder i stigende grad reagere på nyt om præsidentvalget.

Lige nu er det fortsat meget tidligt. Og selvom fokus naturligvis er størst på Joe Biden og Donald Trump, så spøger Nikki Hayes og Gavin Newsom endnu i kulissen.

Men et valg mellem Biden og Trump vil være ekstremt betydningsfuldt på flere fronter. Klimaomstilling og Ukraine står til at blive de største tabere i tilfældet af en sejr til Trump (og republikansk flertal i Kongressen), mens man også skal forvente yderligere nationalistiske tiltag: Det gælder både i forhold til Kina, men også nye universelle importafgifter.

Amerikansk økonomi og aktiemarkedet vil derimod reagere positivt på en sejr til Trump. Dels vil dette give en større sandsynlighed for en forlængelse af Trumps skattelempelser, og dels vil Trump mest af alt deregulere.

De største reaktioner på de finansielle markeder vil man imidlertid se i tilfælde af, at den indkomne præsident også får flertal i begge kamre. Et lille år før valget er der dog ikke noget, der tyder på, at det vil ske.