Køb en Tesla. Bliv en del af en krig
Vil danske Tesla-ejere stadig elske deres bil, selv om de ikke kan få den repareret? Det trækker op til krig mellem Elon Musk og fagbevægelsen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Elon Musk kan ikke døje fagforeninger. Han vil ikke have dem inden for døren på sine Tesla-fabrikker rundtom i verden, og han vil ikke indgå overenskomster med dem. Punktum.
Danske Tesla-ejere er formentlig ret ligeglade, men nu trækker synspunktet op til at kunne give udfordringer.
Fra Sverige er et massivt pres for at få Tesla ind i overenskomstfolden ved at brede sig til Danmark. Mekanikere, havnearbejdere og postansatte i Sverige har lagt Elon Musks bilmærke på is, og nu taler danske metalarbejdere og transportarbejdere om at gøre det samme. Det betyder, at Tesla-ejere ikke kan få repareret deres biler, og at forhandlere ikke kan få leveret reservedele.
Alene i år er mere end 16.000 danskere blevet Tesla-ejere. Hidtil har de ikke haft noget på spil i forhold til Elon Musks syn på fagforeninger. Nu kan de få noget på spil. Nemlig to ting: Praktiske problemer med reparation og service. Og at deres bil får en sær aura af ubøjelig krig mod den skandinaviske model, hvor arbejdsgiverne bytter sig til fleksibilitet og ro mod at understøtte organisering og overenskomster? Hvad synes danske Tesla-ejere så, at Elon Musk bør gøre?
Bør Elon Musk holde fast i sine principper og nægte at indgå overenskomster?
Eller bør Elon Musk opgive sin modstand og lade overenskomster regulere løn og arbejdsforhold?
En lille afstemning ved håndsoprækning kunne være interessant. 19 af 20 Tesla-ejere vil sikkert sige, at de har købt en bil. Punktum. De mener ikke noget. Ikke noget om Elon Musk, svenske metalarbejdere, 3F og den skandinaviske model. De er ikke en del af en krig om principper og organisering. De kører bare bil.
Men hver 20. Tesla-ejer vil synes, at det begynder at lugte brændt. Deres bil har, uanset hvor upolitiske de selv er, fået et svirp af politisk statement – ligesom Ryanair havde et svirp af politisk statement i de otte år, hvor flyselskabet nægtede at indgå overenskomst i Danmark.
Man kunne så udmærket flyve med Ryanair, men man kunne ikke benægte, at Ryanair skilte sig ud. Burgerkæden McDonald’s afviste fra 1981 til 1989 blankt at tegne overenskomst – organisering og overenskomster passede efter kædens mening på ingen måde med det amerikanske koncept. Synspunktet var bare bøvlet på et gennemorganiseret arbejdsmarked som det danske. Hvad var McDonald’s problem egentlig med regulerede løn- og arbejdsvilkår?
Set fra sidelinjen står Elon Musk og hans biler nu cirka samme sted, som McDonald’s stod i 1980’erne.
En Tesla er efter sigende en fremragende køremaskine, og en Big Mac fra McDonald’s var i 1980’erne toppen af fastfood. Men kunderne i restauranten på Vesterbrogade måtte vælge side. Det var prisen. For at komme indenfor og købe en burger måtte kunderne kante sig uden om blokadevagter og protestskilte og stå på mål for McDonald’s forsikringer om, at en burgerkæde simpelthen er uforenelig med overenskomstfastsatte arbejdsvilkår. Man skulle være fast i troen.
Hvor faste vil Tesla-ejere være i troen, hvis Dansk Metal giver landets mekanikere besked på at lægge armene over kors og nægte at reparere mærket? Hvis 3F giver transportarbejdere besked på at nægte at køre med Tesla-reservedele? Hvis Fagbevægelsens Hovedorganisation stabler en kampagne på benene, der går på, at danskere, der overvejer at købe Tesla, har noget, de bør tænke over. At Tesla rimer lige så meget på gul fagforening som på grøn omstilling. Noget i den retning.
19 af 20 Tesla-ejere vil sikkert stå fast på, at de bare har købt en bil. De vil ikke være en del af en krig mellem Elon Musk og nogle fagforbund. Men hvad hjælper det, hvis vinduesviskeren visker og visker og visker, når man sætter fartpiloten til, eller en af de andre interessante oplevelser, som Tesla-ejere beretter om på Trustpilot – og ingen vil udbedre fejlen? Altså så længe Elon Musk har det synspunkt på overenskomster og fagforeninger, han har.
Det er tid til armlægning.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk
