Fortsæt til indhold

Det er en rådgiveropgave i finansbranchen at sætte gang i de svære snakke

Vi danskere lider stadig af berøringsangst, når vi skal tale om svære emner som skilsmisse, dødsfald og sikring af hinandens økonomi. I finansbranchen har vi et ansvar for at åbne snakken.

Debat
Anders HestbechAdm. direktør i Købstædernes Forsikring

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Anders Hestbech

De fleste af os lever et liv med planer, strukturer, processer, rutiner og A- eller B-scenarier. Vi kan lide at være i kontrol, og planerne gør os trygge og sikrer, at vi er handlekraftige, uanset hvad der sker.

Men når det, vi ikke kan planlægge os ud af, hænder, så kommer vi til kort. Det kan være livsforandringer som dødsfald, skilsmisse, fyringer, sygdom, konkurser eller lignende. Ting, vi ofte har svært ved at tale om, fordi vi er ude af stand til at forudsige dem.

I de senere år er vi begyndt at bryde nogle af disse tabuer. Stress og mental sundhed er blevet lettere at tale om, og heldigvis får forebyggelse og fokus på trivsel stadig mere ørenlyd.

Selvom døden for de fleste er svær, oplever jeg flere kollegaer og bekendte i min omgangskreds, som deler sorgen. På trods af det, er de tunge emner, der kan ændre vores liv på et øjeblik, stadig forbundet med berøringsangst. Det efterlader os sårbare og stiller os dårligere, når det drejer sig om forsikring og økonomi.

Danskerne er gode til at forsikre sig. Men når det kommer til ubehagelige livsændringer, så kan både opsparing, forsikringsforhold, skilsmisse og testamenter være forhold, som man ikke forholder sig til i tide. Fx ender mange par med uforudsete boligudgifter, hvis de bliver skilt.

Ofte skal man sælge en fælles bolig på kort tid, og mange er også nødt til at skaffe en ekstra bolig og flytte hver til sit. Det kan presse økonomien ud over kanten, hvis der ikke er en finansiering eller opsparing til de ekstra boligudgifter, som der er i en overgangsperiode.

Det er svært at tale om, men det betyder også, at mange kommer i klemme, hvis de rent faktisk ændrer mening, eller hvis andre livsomstændigheder tvinger dem til det.

Jeg forstår godt, at samtalen er svær. Men humlen ligger i, at vi skal begynde at tale om de svære ting, inden de opstår. Og her har vi i finanssektoren et medansvar.

Rådgiverne i banker og forsikringsselskaber møder ofte kunderne, når de er i gang med positive livsforandringer – det kan være, at de skal låne penge til at købe deres første fælles hus i banken, eller de skal have et forsikringstjek, fordi familien er vokset fra to til tre, fire eller mere.

Netop i de gode stunder har de færreste lyst til at tænke på, at ulykken kan ramme dem. Men den rammer nogle, og økonomiske bekymringer burde ikke spille ind oveni et traume. Jeg er overbevist om, at mange ikke er klar over, at de kan være stillet dårligere.

Vi mangler det rette sprog
Jeg mærker selv, at finansbranchen tøver. I Købstædernes Forsikring har vi tidligere udviklet en skilsmisseforsikring, som faktisk var klar til at komme i markedet.

Vi har taget den af bordet igen, fordi den skal sælges ind på netop det tidspunkt, hvor man ikke har lyst til at tænke på, at tingene en dag kan gå skævt.

Skilsmisseforsikringen ville kunne hjælpe den brudte familie til at undgå et paniksalg af bolig og uønsket flytning af børnene til en anden skole. Men både markedet og kunderne holder igen, og det er en snak, mange finansielle rådgivere eller par ikke har lyst til at tage.

Jeg tror, at det skyldes, at vi mangler det rette sprog. For ét er at tale med sine bekendte om svære livsændringer, et andet er at tale med sin forsikrings- eller bankrådgiver på forkant om, hvad man skal gøre, hvis uheldet rent faktisk rammer.

Allerede nu forsøger rådgiverne at tage højde for usikkerhederne – fx er der i mange tilfælde krav om, at man skal tegne en livsforsikring for at optage et lån sammen. Hos Købstædernes Forsikring har vi ikke knækket koden endnu, men vi er på vej i den rigtige retning.

På vores interne uddannelsesforløb forsøger vi at klæde vores rådgivere bedre på til at tale om det, der kan komme til at gøre ondt. Men vi kan ikke gøre det alene, og det er et fælles ansvar i finanssektoren at gøre rådgivningsnakken mindre tabuiseret ved at tale endnu mere åbent om, hvad der potentielt kan ramme os alle.

Artiklens emner
Anders Hestbech