Hvor syg må man egentlig være?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Sygdom er man ikke herre over. Vistnok.

Lige nu går et medlem af Folketinget for eksempel rundt og er syg og på orlov efter at have fortalt sin partiformand, at han er kæreste med en 15-årig pige. Så blev der ballade, og SÅ blev han syg. Med løn.

I foråret var det et andet folketingsmedlem fra samme parti, som gik hen og blev syg og tog orlov efter at have fortalt en 19-årig pige, at hun har en lækker krop. Nu har han det godt igen. Ja, mere end godt. Han har fået gode poster i Udenrigsudvalget, Socialudvalget og Grønlandsudvalget og er tilbage i varmen.

Man kan faktisk sige det sådan, at da ham med den 15-årige pige pludselig blev syg, blev ham med den 19-årige pige pludselig rask. Forstået på den måde, at hans mandat blev helbredt. Han er stadig en mand i 60’erne, der har skrevet til en pige på 19 år, at hun har en lækker krop. Men da ham med den 15-årige pige pludselig manglede i regnskabet, så tænkte nogen på Christiansborg, at ham med den 19-årige godt kunne bruges alligevel. Derfra var han ikke længere ude i kulden eller syg, han var meget rask, sådan i mandatmæssig forstand.

For os, der driver selvstændig virksomhed, er det ret forvirrende med det her sygdom.

Man kan blive syg – det giver god mening. Man kan også melde sig syg, fordi man får besked på det. For eksempel af en partiformand. Også forstået. Det er ligesom en kunde, der giver én besked på at skære en faktura over i tre dele eller stave direktør med stort D. Ingen problemer. Mod betaling staver jeg personligt gerne direktør med to ii’er eller fire ø’er, eller hvad kunden måtte ønske. Der er ikke noget dér.

Men så er der det med at være syg. Altså ikke som en tilstand, men som en måde at komme gennem livet på. Som i ”jeg er mat her til morgen”, eller ”den 21. december kunne jeg godt gå hen og blive sløj”. Dét er svært at forstå, når man har sin egen butik.

Hvordan man kan være syg, når flere andre på kontoret har været nede med en forkølelse, så det ikke stikker ud, at man er væk? Eller når en opgave er kedelig, så en tirsdag i haven og en onsdag med fiskestangen selvbevilges som kompensation? Hvordan kan man være berettiget til at være syg?

Senere i denne måned skal Højesteret afsige dom i en mærkelig sag. En kvindelig funktionær er skiftevis syg og rask og syg igen.

Den dag, hun rammer loftet på 120 dages sygdom med løn, melder hun sig rask. Men 14 dage efter melder hun sig syg igen. Så kommer et par rask-dage. Men så er hun igen syg, og så afskediger hendes firma hende. Med henvisning til 120 dages-reglen.

Jeg ved intet om personalejura og intet om sagens nærmere omstændigheder. Kvinden taber i byretten, vinder i landsretten, og nu skal Højesteret afgøre, om virksomheden var berettiget til at sige stop. Måske har hun en kronisk sygdom, måske ikke.

Men kernen er: Hvor lidt syg eller meget syg kan man egentlig være – og stadig gøre krav på sit job og sin løn?

Folketingsmedlemmet, der for nylig blev sendt ud i kulden, lider teknisk set af den sygdom, at han har en kæreste, der er 15 år gammel. Han er på betalt orlov og har lige fået den forlænget, fordi hans parti ikke accepterer det usædvanlige forhold. Hvor syg er man egentlig, hvis ens parti eller arbejdsgiver finder ud af, at man er i et meget usædvanligt forhold?

Og hvor rask er man egentlig, hvis man på sin 120. betalte sygedag på et år melder sig rask? For et par uger efter at melde sig syg igen.

Baggrunden kan være tragisk. Men er det bare i omegnen af realistisk, at en medarbejder, der har fravær i dét omfang, kan kalkuleres ind i en arbejdsstyrke? Hvad skal de andre i afdelingen stille op med en kollega, der matematisk set melder sig syg hver mandag og fredag og halvdelen af onsdagen? Altså ikke i en fleksjob-ordning, men i en ”jeg er syg igen i dag”-ordning.

I enhver stor virksomhed er der nogen, der er mere syge end gennemsnittet. Meget mere syge. Ikke noget, der læner sig op ad et 120-dages problem, men deres forkølelser varer aldrig to dage, men fem dage, deres ømhed i nakken, tørre hoste og tennisalbuer vender hele tiden tilbage, og hvis én på storrumskontoret har lagt sig med influenza, lægger de sig som nummer to. Med garanti.

Så er det, man kan spørge:

Hvor syg må man egentlig være?

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk