Juleevangeliet. Altså det rigtige. Lige til at læse op på søndag

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

»Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.«

De ord kender du. Det er dem, som præsten læser op fra Lukasevangeliet, mens menigheden sidder i kirken og tænker over julens lys i mørket, Herrens herlighed, og om der skulle have været mere vand i bradepanden under anden.

Men juleevangeliet nævner ikke, hvordan nissehuer med lys, gavekort til Matas, luksusrom, Lego-sæt, undertøj, termokopper med granmotiv og bilstøvsugere kom ind i billedet.

Det skete sådan:

Da Maria havde født sin førstefødte i en krybbe i Betlehem, og en engel havde forkyndt, at barnet var Kristus, Guds søn, sagde formanden for Betlehem Handelsstandsforening til sin hustru, hvad der var sket.

Og hustruen svarede: »Hvis jeg var dig, ville jeg indkalde bestyrelsen til møde. Nu. Thi der kan være penge i det.«

Formanden for Betlehem Handelsstandsforening samlede nu bestyrelsen, og alle tænkte længe over underet.

Da rakte en isenkræmmer fingeren op og foreslog crazy-amok-priser på alle varer. Nu bredte en stor stilhed sig; thi isenkræmmeren foreslog crazy-amok-priser, hver gang noget skete i Betlehem. Thi han havde ikke andet end crazy-amok i hovedet.

Da rejste en æselhandler sig og sagde: »Nu skal vi tænke os rigtig godt om. Vi kan etablere et nyt marked på det her. Nye vaner, nye varer, nye behov.«

Men isenkræmmeren kunne ikke se for sig, hvad dét kunne være; thi han var dum. Som i d-u-m: Dum. Så han sagde til æselhandleren:

»Du kunne du måske fortælle os andre, hvad for nogle nye varer man vil kunne få folk til at købe op til Jesu fødselsdag. Hva’?«

Og æselhandleren nævnte blød nougat, brætspil og sylte, og at det kun var begyndelsen. Men ikke uden en strategi. Thi han havde lige skrevet en strategibog: ”Succes i æselbranchen. Sådan bliver du sygt hurtigt rig”.

Betlehem Handelsstandsforening hyrede nu den skiltemaler, der havde fundet på sloganet ”Betlehem – en frisk handelsby” til at lave en handlingsplan. Men isenkræmmeren var blevet fornærmet og fandt på sin egen kampagne: ”Jesus er født! Vi går crazy-amok! Alle blendere skånselsløst nedsat (undtagen Braun, Bosch, Philips og i forvejen nedsatte varer)!!!”

Nu følte skiltemaleren, at han var under pres; thi hvad stiller man op med Guds søn uden at være gudsbespottende, og som samtidig giver forbrugerne røde kinder af forventning.

Da tegnede han en nisse. Og bestyrelsen spurgte, hvad en dværg med vissenrød tophue har med Jesus at gøre. Og skiltemaleren svarede: »Ingenting. Men han er sød, ikke?« Det syntes bestyrelsen.

Og skiltemaleren tegnede det lille Jesusbarn som voksen. Og bestyrelsen spurgte, hvem han var. Og skiltemaleren svarede: »Det er Jesus Kristus som voksen. Men hvis I synes, at han minder for meget om Werner Valeur, kan jeg godt tegne ham uden skæg.« Det syntes bestyrelsen ikke.

Nu tænker du måske, at Lukasevangeliet, kapitel 2, vers 1-14, er kommet lidt for meget ude af pas i forhold til den version, du har hørt fra prædikestolen 24. december. Men nej. Du har bare ikke hørt den komplette version.

Betlehem Handelsstandsforening endte med at blive splittet. Den ene del af foreningen gik med kirken; den anden med købmanden. Som man siger.

Splittelsen opstod, da formandens kone året efter skrev en lejlighedssalme, der skulle understøtte skiltemalerens handlingsplan.

Sangen hed ”Et barn er født i Betlehem Storcenter”. Hvilket jo er sandt nok fra et handelsstandsforenings-synspunkt. Stalden kunne lige så godt have været et storcenter. Grundtvig justerede en smule i teksten 1820 år senere, ligesom SVM-regeringen i år justerede en smule i ytringsfriheden med forbuddet mod afbrænding af bibler og koraner. Stald eller storcenter. Hvad er forskellen?

Men dér skete det. Lukas fik for meget. Han sad og skrev på evangeliet, da handelsstandsforeningsformandens kone ringede og sagde, at det med storcenteret skulle med; thi det ville være godt.

Og Lukas svarede: »Nej. I kan rende mig. Nej, fandeme nej.«

Derfor er der ingen nisser på træet i kirken.

Kig selv efter.

Og derfor har præsten ingen passager i sin prædiken om luksusrom, undertøj og Lego-sæt.

Hør selv efter.

God jul.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk