Nu skal der handles på COP28 - men hvordan?
COP28 har vist, hvor svært det er at enes på tværs af kloden. Der er gode ting i konklusionerne, men det der mangler er tankerne omkring den cirkulære økonomi.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Meget symbolsk blev COP28 afsluttet den 13. december, Luciadag, hvor vintermørket oplyses af Luciaoptog.
Klimaaftalen spreder også et lys af håb for vores fremtid. Man kan altid ønske sig mere, men at næsten 200 lande med vidt forskellige interesser enedes om at udfase fossile brændstoffer, er et historisk stort skridt, som kan være med til at afværge de værste klimaforandringer.
Energioptimering spiller ikke overraskende en hovedrolle i COP28. 130 lande står bag aftalens målsætninger om at skruen ned for energiforbruget, og fokus er i særlig grad rettet mod industriens nøglerolle i denne proces.
Det er positivt, at aftalen har et konkret mål - energioptimeringer skal øges til det dobbelte inden for de næste syv år - og den sætter navn på hovedrolleindehaveren.
Når de sidste julelys er pustet ud, og det nye år er skudt ind, skal virksomhederne derfor i arbejdstøjet og i gang med at finde energibesparelser.
Det store spørgsmål er hvordan?
En af de vigtigste komponenter til at nedbringe energiforbrug og CO2-udledning er at gå helt ind i den cirkulære tankegang.
Cirkulær økonomi indgår ikke som sådan i klimaaftalen, men blev flittigt diskuteret under COP28 - og ikke kun i europæiske fora. Lande som Peru, Indien, Sydafrika og Argentina har gennemført konkrete initiativer for at understøtte den cirkulære tankegang.
På vores egne breddegrader er en virksomhed som Volvo Trucks et cirkulært forbillede. Virksomheden har i mange år arbejdet med remanufacturing, eller genfremstilling, af motorer og har opbygget et system, som sikrer, at brugte motorer tilbagekøbes, renoveres og sælges igen i et cirkulært flow.
Implementer ESG
En anden vigtig komponent i arbejdet med COP28-målene er ESG-rapportering - elefanten i rummet, som alle ved er nødvendig, men som er så svær at håndtere. ESG er på de fleste bestyrelsers og ledelsers agenda, men for mange udestår opgaven at operationalisere de strategiske målsætninger.
En forudsætning for at skabe ESG-governance er, at alle i organisationen forstår deres rolle i forhold til ESG-opgaven. Dette indebærer blandt andet et væsentligt stærkere samarbejde på tværs af afdelinger som f.eks. indkøb, marketing og økonomi, end man mange steder er vant til.
Det tættere tværgående samarbejde er meget mere end en rapporteringsøvelse - det skaber også en reel evne til at eksekvere på ESG-strategien og er dermed en vigtig brik i arbejdet med at reducere energiforbruget.
Selvom meget af ESG-arbejdet varetages i og mellem afdelingerne, så er det i høj grad en ledelsesopgave at fastholde fokus og konsekvent have øje for huller, som forårsager, at ESG-data overses eller falder mellem to stole.
Med COP28 har vi fra stats- og regeringsniveau fået en ramme og målsætninger, som tydeligt adresserer erhvervslivet. Det er nu op til den enkelte virksomhed at sætte sin retning, opstille sine mål og skabe grundlaget for at lykkes.
Jeg tror på det.
