Fortsæt til indhold

Vi kaster guld på gaden og oser videre

Politikerne står i vejen for danske atom-iværksætteres succes og satser i stedet på en fremtid med sol, vind og osende kraftværker. Lad os dog tænke mere end syv år frem i vores energi-planlægning.

Debat
Thorbjørn JacobsenKandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Danmark har et kæmpe potentiale for at forandre verden, men bremses af politikerne. Mens verden omkring os bygger emissionsfri kernekraft, siver lovende danske atom-iværksættere til udlandet. Det er på tide at smide skyklapperne, ellers kaster vi guld på gaden, mens vi oser videre.

De første dage af december faldt et hvidt snedække over landets solcelleparker, og der var meget lidt vind. Vores nabolande var ramt af samme vejrsystem. For at få el og varme måtte Danmark derfor brænde stort og småt. Herved afsløres en stor ulempe ved vores strategi: Den osende backup.

Afbrænding af biomasse udgør 31 pct. af vores samlede udledning af drivhusgasser i Danmark i 2022, ifølge Danmarks Statistik. Det medregnes ikke i det grønne regnskab - gør man dét så har vi kun reduceret CO2-udledningen med 18 pct. siden 1990. Størstedelen af biomassen importeres, og Danmark er reelt blevet et grønt foregangsland ved at brænde andre landes skove.

For at frigøre os fra dette overforbrug af biomasse skal vi bruge en styrbar emissionsfri energikilde, og kernekraft er en oplagt løsning. Kernekraftværker kan levere termisk energi til fjernvarme og brintproduktion, såvel som enorme mængder strøm til elnettet. Teknologien er moden og effektiv og fylder ingenting i forhold til regeringens planer om endeløse energiparker.

Værtslandet til COP28 har på 12 år bygget ét kernekraftværk med kapacitet til at levere strøm svarende til hele det danske elforbrug. Til COP28 valgte 22 lande at tilslutte sig en aftale om at tredoble verdens flåde af atomkraft. De tæller blandt andet Sverige, Finland, UK, Frankrig og USA.

Danmark er ikke med - men bør vi stå udenfor?

Vi har to lovende danske virksomheder, som kan forandre verden. Når Seaborg og Copenhagen Atomics om få år leverer små reaktorer på samlebånd, kan de forsyne emissionsfri strøm til fornuftige priser. Det lover nye tider for et velstående verdenssamfund med rigelig grøn energi, som altid er til rådighed, når den skal bruges.

Det er to guldæg i vores kurv, som kan få samme størrelse som Tesla. Desværre er den danske lovgivning fra 1985 en hindring for, at disse virksomheder kan teste de nye reaktortyper herhjemme, og derfor står virksomhederne nu med det ene ben på vej ud af landet. Det sagde virksomhederne under atomkrafthøringen, og dermed smider vi guld på gaden.

Danmark har unikke muligheder for at sætte vores aftryk i verden gennem højteknologisk udvikling. Opstartsvirksomheder står klar til at erobre verden, men danske politikere står i vejen. De står i vejen for virksomhederne herhjemme, og de lægger forhindringer for kernekraft i EU.

Hvis vi skal stoppe vores overforbrug af biomasse på den lange bane, så er det på tide, at politikerne smider skyklapperne. Med teknologi-neutral lovgivning kan emissionsfrie teknologier konkurrere frit, og det kan sikre os både forsyningssikkerhed, mere stabile elregninger og et nyt erhvervseventyr.

Det vil være et værdigt bidrag til en grønnere verden, hvor vi kan indånde frisk, partikelfri luft og have plads til landbrug og natur i stedet for enorme industrialiserede arealer. En mere bæredygtig fremtid, hvor vi bruger langt færre ressourcer, og ikke brænder andre landes skove for at fremstå grønne.