Ny udenrigspolitisk tilgang ruster danske virksomheder til 2024

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

2024 banker på døren. Og Danmarks politikere, erhvervsfolk og andre udenrigspolitiske aktører gør klogt i at forholde sig realistisk til den barske globale virkelighed, vi lever i.

Danmark skal fortsat arbejde aktivt for at fremme vestlige værdier globalt, men vi må ikke være naive. Derfor rammer regeringens udenrigspolitiske strategi fra foråret også plet med princippet om ‘pragmatisk idealisme’. Den udgør et solidt fundament for at håndtere de store udfordringer, der lurer for Danmark i 2024.

Forude venter et år, hvor store dele af klodens befolkning skal til stemmeurnerne, og hvor vi i Danmark og Dansk Industri særligt kommer til at følge valget til Europa-Parlamentet og en ny EU-Kommission meget tæt.

Både for det nye parlament og den nye kommission skal Europas konkurrenceevne være en central dagsorden i de næste fem år. For at bevare EU’s globale status skal EU forblive en attraktiv destination for nye investeringer, innovation og arbejdspladser.

Det gælder f.eks. inden for life science og biosolutions, hvor vi i Danmark har nogle af verdens dygtigste og mest innovative virksomheder, men hvor EU-regulering i forhold til forskning og udvikling samt godkendelsesprocedurer hverken er tidssvarende eller konkurrencedygtige.

I tråd med den pragmatiske idealisme skal EU selvfølgelig regulere, eksempelvis i forhold til menneskerettigheder, klima og miljø, men ikke så meget, at det går voldsomt ud over konkurrenceevnen og dermed Europas samlede økonomi.

Tiden kalder på et handlekraftigt EU. Det er derfor også positivt, at der i regeringens nye europapolitiske aftale foreslås, at flere udenrigspolitiske beslutninger skal kunne træffes via flertal og ikke i enstemmighed.

På den anden side af Atlanten venter et valgår, som meget vel kan blive en gentagelse af Biden mod Trump. USA er Danmarks største eksportmarked, vigtigste politiske allierede og foretrukne destination for nye investeringer. Derfor har selv de mindste kurssving i den amerikanske klima-, industri-, udenrigs- og handelspolitik enorm betydning for dansk og europæisk erhvervsliv.

Det amerikanske engagement i det internationale samfund har i en årrække været under pres som følge af et stigende indenrigspolitisk fokus, der fortsat sætter ’America First’. Dette vil ikke ændre sig foreløbig - uanset partifarve i Det Hvide Hus. Alligevel er der ingen tvivl om, at de politiske kurssving vil give markant større rystelser ved et comeback til Donald Trump.

Men selv med en Trump ved roret igen vil mange af de største stater i USA fortsat give topprioritet til den grønne omstilling. Så der vil fortsat være stor efterspørgsel efter dansk teknologi og knowhow på vores største eksportmarked.

Konfrontation med Kina gavner ingen
Bevæger vi os mod øst, har EU’s forhold til Kina længe været tilspidset. Derfor var det også positivt, at EU-toppen mødtes med Xi Jinping og Kinas øvrige politiske ledelse primo december.

Jeg håber, det kan blive et skridt på vej tilbage til en normalisering af relationen mellem Kina og Vesten. Begge parter er dybt afhængige af hinanden, så forhåbentlig kan vi undgå en konfrontation.

Men det er afgørende, at Kina tager skridt til at få gjort noget ved ubalancen i vores samhandel. Det gælder først og fremmest deres industrielle overkapacitet, som skaber unfair konkurrence for os. Men mindst lige så vigtigt er det, at Kina får åbnet alle dele af sine markeder for europæiske virksomheder – på samme måde som vi har åbnet vores økonomi for dem.

Hverken Danmark eller EU er i en situation, hvor en moralsk og værdibaseret udenrigspolitik kan gavne hverken sagen eller os selv. Kina skal ikke være i tvivl om, hvor de har Europa, men hverken samhandlen, Europas styrke og heller ikke menneskerettigheder eller klimakamp har noget ud af, at Europa afkobler sig fra Kina. Det er ikke en realistisk mulighed.

Ruslands forfærdelige krigshandlinger i Ukraine vil desværre også blive en del af 2024. Over for Rusland kommer al pragmatisme til kort. Men dansk erhvervsliv har ud fra idealisme og fremsynethed investeret og støttet massivt i Ukraine. Også fra den danske regering har der været fuld fokus på at hjælpe Ukraine – eksempelvis i Mykolaiv.

I 2024 drejer det sig om at holde momentum. Den humanitære krise har været ukrainernes hverdag i snart to år, og den ser ud til at fortsætte. Vi kan være stolte af dansk erhvervsliv, som går foran virksomhederne i andre nationer, og vesten må ikke slække det mindste på speederen, der hjælper med at holde hånden under Ukraine. Det bliver udfordringen i 2024 ikke blot for dansk erhvervsliv og den danske regering, men i den grad også for Europa.

Se mod syd
Den geopolitiske uro mod både øst og vest øger behovet for at opbygge nye alliancer og søge nye samarbejdspartnere. Her skal vi i Europa kigge mod syd. Der har i 2023 været talt meget om, hvordan vi undgår at have så sårbare forsyningskæder.

I den proces kan Afrika og Sydamerikas Mercosur-lande spille en central rolle, blandt andet som leverandør af en væsentlig del af de kritiske råvarematerialer, som vi har brug for i Europa.

At regeringen er enig i den kurs er godt nyt. Ikke kun for Danmarks rolle som global aktør, men også for de mange danske virksomheder, der kan spille en rolle i handel og udvikling globalt. Det er derfor positivt, at regeringen har besluttet at styrke den danske tilstedeværelse globalt i de kommende år.

Med regeringens udenrigspolitiske strategi, der tager sit udgangspunkt i ‘pragmatisk idealisme’ har vi altså samlet set et godt udgangspunkt for at kunne håndtere de mange udfordringer, der venter i 2024.

Jeg fristes til at citere gode, gamle Winston Churchill, der engang sagde ”man skal aldrig lade en god krise gå til spilde”. For vi må ikke glemme, at de globale udfordringer også rummer gode økonomiske muligheder for Danmark.

Danske virksomheder har således løsningerne på flere af de globale udfordringer, som verden står over for lige nu. Det gælder især inden for grøn energi og energieffektivisering, hvor der vil være stor global efterspørgsel efter dansk teknologi og knowhow.