Hvis I tit har skybrud, kan din forsikring være fortid
Klimaet er under forandring. Forsikringsselskaberne sender nu et klart signal om regningen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Forsikringsbranchen slog i sidste uge elegant op med de danskere, der står til at blive hårdt ramt af skybrud.
Elegant, som hvis man slår op med en kæreste med formuleringen: »Jeg tror, at vi vil være bedre som venner«, eller »Det er lige så meget for din skyld, at jeg synes, vi skal holde en pause«.
Forsikringsbranchen slog op med de mest klimaudsatte danske boligejere og virksomheder ved at sige, at deres forsikring altså kunne blive ”meget, meget dyr” i takt med, at erstatningerne efter skybrud stiger. Som en underdirektør i forsikringsbranchens organisation satte ord på tingene:
»Jeg tror ikke, vi ender et sted, hvor det er umuligt at tegne en forsikring, men vi kan sagtens ende et sted, hvor det kan blive meget, meget dyrt.«
»De facto vil der være kunder, som simpelthen ikke har råd til det«.
Tilbage står et billede af en forsikringsbranche, der elegant har slået op med en kæreste, der slås med en udfordring.Anders Heide Mortensen
De vil simpelthen ikke have råd til en forsikring – de her boligejere og virksomheder i Præstø og Jyllinge og andre steder, der efterhånden har vænnet sig til at trække i gummistøvler, når DMI varsler stærk regn. Meget uheldigt for dem vil de ikke have råd til en forsikring. Mod vand i kælderen og hvad deraf følger. Desværre. Trist, trist. At de ikke har råd. Til en forsikring.
Hvis nogen indtil dette øjeblik gik og troede, at forsikring er forretning, blev de hermed klogere. Forsikring er i høj grad politik.
Forsikringsbranchen vil gerne give den voksende regning for klimaforandringerne videre til staten og de berørte kommuner – læs: skatteyderne – og grundejerne selv.
Kommunerne vil omvendt gerne overrække en del af regningen til staten.
De grundejere, der står i suppedasen, vil omvendt-omvendt gerne dele regningen for skybruddene med de grundejere, der ikke er berørt. For eksempel gennem en forsikring.
Men det vil forsikringsselskaberne gerne slippe for. Selvfølgelig. For virksomheder og grundejere med hyppige skader trækker indtjeningen ned og giver dyrere præmier for de andre kunder.
Sådan kører aben nu rundt i et politisk spil mellem forsikringsselskaber, myndigheder og borgere. Forsikring er politik.
Naturligvis er det ikke rimeligt, at forsikringsselskaberne skal spendere bunden ud af kassen på skybruds-erstatninger. Men det er altså ikke længere siden end 2006, at branchen beroligede landets boligejere med, at alt var tiptop i orden, hvis de bare havde en villa- eller indboforsikring. Så var de dækket, hvis et skybrud gav skader. Alt under kontrol. Bare rolig.
18 år senere er tonen en anden. Nu varsler forsikringsbranchens talerør præmieforhøjelser af en størrelse, der er en cellofanindpakket likvidering af de mest klimaudsatte boligejeres mulighed for at have en forsikring.
Hvor skal de boligejere og virksomheder nu vende sig hen? Og hvad skal staten og kommunerne stille op?
Set fra sidelinjen står politikerne med et valg: De kan lade følgerne af klimaforandringerne udvikle sig til alles kamp mod alle. Dem med permanent truede kældre kan kæmpe om politisk bevågenhed og skatteyderbetalt klimasikring mod dem, der ejer sommerhus i første række til en oversvømmelse. Lad den bedste lobbyist vinde.
Eller de kan noget andet. For eksempel lave en parallel til stormflodsordningen, så skybrudsskader, der ikke dækkes af en forsikring, dækkes af en statslig ordning. Alle med et hus betaler til en fælles kasse, så dem, der rammes af stormflod, ikke er på herrens mark.
Tilbage står et billede af en forsikringsbranche, der elegant har slået op med en kæreste, der slås med en udfordring. Himmerlændinge, østjyder og sydsjællændere, der statistisk set er mere ramt af skybrud end gennemsnittet.
Den forretningsmæssige logik bag bruddet er klar som en istap. Naturligvis vil forsikringsselskaberne ikke belaste deres billige kunder og deres indtjening med dyre kunder. Men det skubber altså problemerne videre. Til kommunerne og staten. For også grundejere, der er ramt af skybrud, har brug for en kæreste, der er der, når det er svært.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk
