Vi skal have en ny retning for den danske forebyggelsesindsats

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det danske forebyggelsespotentiale er stort. Alene i vores selskab har vi vist, at vi kan reducere antallet af langtidssyge danskere med hele 15 procent, når vi sikrer en tilstrækkelig tidlig forebyggende sundhedsindsats hos vores kunder. Tænk engang: Hvor store gevinster det ville give, hvis vi udbredte de erfaringer til resten af samfundet?

Vi kan både være med til at øge arbejdskraften, lette presset fra hospitalerne og sikre at færre familier rammes af sygdom. Derfor har vi sammen med 28 andre organisationer dannet ”Forebyggelsesalliancen For Fremtidens Sundhedsvæsen”, der sammen skal arbejde for, at vi får sat forpligtende forebyggelsesmålsætninger – og fulgt dem til dørs med handling.

2.000 langtidssyge danskere. Det er så mange kunder, som vi har hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet siden 2021. Og i en tid, hvor arbejdskraft er tidens nye valuta, er vi stolte over at kunne løfte et samfundsansvar, der både er til gavn for virksomhederne og familierne. Vi ved, at flere og flere, der har nået folkepensionsalderen, fortsætter med at arbejde. Det er en succeshistorie, som vi for alt i verden bør understøtte. Men det forudsætter først og fremmest, at danskerne er sunde og raske nok til at arbejde. Og det er derfor, at forebyggelse spiller en så afgørende rolle.

De seneste mange års diskussioner om forebyggelse har centeret sig om to emner: Tobak og alkohol. Det står uden for enhver tvivl, at det er to helt afgørende risikofaktorer, som fortjent har fået politisk opmærksomhed, men forebyggelse handler om mere end hvad øllen skal koste i det lokale supermarked.

Det handler også om, hvordan vi udgår at så mange danskere døjer med psykiske lidelser, hvordan vi sikrer et bedre liv for kronikere, hvordan vi skaber sunde arbejdspladser, så færre er nødsaget til at trække sig fra arbejdsmarkedet og meget mere. Med andre ord handler forebyggelse om at modvirke alt det, der kan forhindre borgerne i at leve det liv, som de gerne vil. Ikke mindst handler forebyggelse også om, hvordan vi understøtter vores velfærd. Det er der brug for.

Vores velfærdssystem er under pres. Sundhedsstyrelsen har af flere omgange klart dokumenteret, at det går den forkerte vej for borgernes mentale helbred. Det ser vi også hos os. Flere og flere unge har brug for psykologhjælp i deres første år på arbejdsmarkedet – og hver femte psykologforløb om forældrenes private forhold skyldes børnenes mistrivsel.

Vi ved, at der ikke findes nemme løsninger. For så havde vi for længst vendt udviklingen. Det er derfor, at vi er nødt til at samarbejde på tværs af det offentlige og private om, hvordan vi sætter tidligt ind, når de første tegn på mistrivsel viser sig, så borgerne oplever en helstøbt og sammenhængende indsats.

Fra vores side vil vi ikke kun være med til at gøre en forskel for vores kunder. Vi er klar til at tage dialogen om, hvordan vi fra pensionssektorens side bedst spiller det offentlige gode. For med et stort fremtidigt pres på vores sundhedsvæsen, virksomheder og selv i de enkelte familier har det aldrig været vigtigere, at vi står sammen om at løse de velfærdsudfordringer, der ligger foran os.

Vi kan ikke løse alt med forebyggelse, men vi kan gøre vores fremtid en hel del bedre ved, at vi i dag træffer de svære beslutninger, der kommer os til gavn om 10, 20 og 30 år. Derfor er det tid til en ny retning for den danske forebyggelsesindsats.