DI: Nyt EU-forslag griber ind i aftalefriheden

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

EU-Kommissionen har fremsat lovforslag med en række initiativer, som skal forberede EU-landene på fremtidige kriser. Hensigten med forslaget er både forståelig og prisværdig, men de konkrete initiativer vil få vidtrækkende konsekvenser og er samtidig et helt unødvendigt tvangsindgreb over for erhvervslivet.

Et af initiativerne er forslaget om at tvinge virksomhederne til at indgå licensaftaler med virksomheder, som de måske ikke har lyst til at dele deres rettigheder og forretningshemmeligheder med. EU-Kommissionen vil også bestemme, hvor meget virksomhederne skal have i betaling for det. Det rejser alvorlige spørgsmål om virksomhedernes aftalefrihed og vil have alvorlige konsekvenser for innovationen og investeringskraften i EU.

Under pandemien viste virksomheder over hele Europa betydeligt samfundssind ved at intensivere udviklingen og produktionen af bl.a. vacciner, mundbind og håndsprit kraftigt. Alligevel ønsker EU-Kommissionen nu at gribe ind over for virksomhederne under ikke nærmere definerede kriser ved at tvinge dem til at indgå licensaftaler med andre virksomheder – for eksempel deres konkurrenter. Den manglende klarhed over definitionen af en krise skaber en juridisk usikkerhed om, hvornår EU egentlig kan tage bestemmelserne i brug og tvinge virksomhederne.

EU-Kommissionen vil med forslaget bl.a. kunne bestemme størrelsen af vederlaget i tvangsaftalen mellem virksomhederne. I forslaget hedder det, at vederlaget ikke må overstige 4 pct. af licenstagerens samlede bruttoindtægter som følge af de relevante aktiviteter, der udføres i henhold til EU-tvangslicensen. Med andre ord får den virksomhed, som er blevet tvunget til at give sine rettigheder til anden virksomhed, maksimalt 4 pct. af de samlede bruttoindtægter.

Et yderligere bekymrende og væsentligt aspekt af forslaget er, at EU vil kræve, at virksomhederne deler deres forretningshemmeligheder og know-how. Det er yderst problematisk, da sådanne oplysninger jo i sagens natur ikke kan gøres hemmelige igen. Det vil kunne skade virksomhederne også efter, at en eventuel krise er overstået.

I DI mener vi helt generelt ikke, at EU skal blande sig i, hvem virksomhederne indgår aftaler med. Det skal ene og alene være op til virksomhederne. Alt andet mener vi strider imod grundlæggende rettigheder som aftalefriheden. Der er ikke engang nogen god grund til at blande sig i licensaftalerne mellem virksomhederne, hvilket COVID-19 er et glimrende eksempel på. Her viste virksomhederne nemlig samarbejdsvilje og samfundssind helt uden EU-tvang.

Der er ikke nogen tvivl om, at forslaget truer innovationskraften og investeringslysten i EU. Virksomheder vil tøve med at udvikle nye produkter i EU, hvis de risikerer at skulle dele deres viden med konkurrenter. Det gør EU til et mindre attraktivt marked for både virksomhederne og deres investorer, da investeringer i innovation kræver stabilitet og klarhed om ejerskabsrettigheder, som forslaget også skaber tvivl om.

Forslaget er en del af en bredere reform af patentreglerne, som blev fremsat den 27. april 2023 og er under forhandling i Europa-Parlamentet og Rådet i øjeblikket.

Det er vores håb, at den danske regering vil rette opmærksomheden mod forslaget og tage til Bruxelles med et mandat om at gå i mod dette. Allerhelst ser vi faktisk, at forslaget helt forkastes – både til fordel for erhvervslivet, men i den grad også til samfundets beredskab på nye kriser. EU-Kommissionen må kigge andre veje end på virksomhedernes rettigheder for at løse kriser.

Forslaget kan ses her: COM(2023)224 - Proposal for a regulation on compulsory licensing for crisis management (europa.eu)