Kunstig intelligens kan udfordre os mere end klima
Misinformation er blevet hverdag, og det vil være naivt at tro, at kunstig intelligens (AI) ikke spiller en rolle. Men hvordan vil misinformation blive yderligere forstærket med AI?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Med lanceringen af ChatGPT er kunstig intelligens (AI) på kort tid gået fra noget, de indviede talte om, til en teknologi alle taler om. Det er ikke længere abstrakt, men derimod ”prøv selv”.
Og AI er fantastisk. ChatGpt er uden tvivl det mest kendte eksempel, men AI kan også lave musik, kunst, drive selvkørende biler, styre vores hjem, analysere og formidle data, vi selv angiver – og AI har måske også skrevet dette indlæg?
Og AI vil hjælpe os med at bekæmpe sygdomme, hungersnød, klima og meget mere. Listen er ufattelig lang, og det er svært at se hvor AI ikke får en rolle.
Skal vi bare løbe, eller er der noget vi skal overveje?
Det er gået op for de fleste, at AI kan (vil) overtage en lang række arbejdsopgaver, og dermed job, altså som vi kender dem i dag. AI vil gøre det samme hurtigere, billigere, og lagt bedre end os - dig og mig.
Men kommer der andre job, og hvor? Hvordan skal de unge vælge uddannelse, der ikke er værdiløs, allerede inden de er færdige, og hvordan skal forældre/skole vejlede dem nu?
AI vil uden tvivl skabe en positiv værdi, men eksperterne påpeger samtidig, at AI repræsenterer en meget større udfordring end klima.Stig Linstow
Med AI kan man lave en visuel kopi af et menneske der taler. Der er bare et kæmpe udråbstegn; Det er ikke en ”person” der kun eksisterer i et stykke software. Der findes allerede AI-applikationer der kan lave en kopi af ”dig” - med din stemme, din mimik, og dit udseende.
Det, AI behøver for at ”lave” denne kopi, er data. Det kan være data fra en videokonference, altså data fra noget, mange benytter dagligt. Det er ikke fejlfrit – endnu - men det er kun et spørgsmål om tid. Og når det sker, er vi så klar til at besvare spørgsmålet; er det ”dig” eller AI der taler?
Det kan selvfølgelig give anledning til en YouTube-prank, analog med ”den sjove kattevideo”. Men hvad nu, hvis nogen i stedet laver en video af en præsident, en statsminister eller anden anerkendt person, der udtaler sig om noget centralt eller afgørende! Hvordan ved vi om det er ægte?
Misinformation er blevet hverdag, og det vil være naivt at tro, at AI ikke spiller en rolle, men hvordan vil misinformation blive yderligere forstærket med AI? Hvad med den ”samtale” vi fremover har med banken, familie, kolleger, det offentlige. Hvor langt er der til den grænse, hvor alle kan (vil?) blive narret, og hvad er løsningen; Safewords, MitID?
Det er os, der udvikler AI teknologien, så vi kan vel bare styre den?
AI er ikke klogere end os - endnu – men rasende meget hurtigere!
I 2022 var den hurtigste computer ca. 1.000.000.000 gange hurtigere end den PC/Mac, de fleste har hjemme, og teknologien vokser eksponentielt. Det samme gælder data, der er fundamentet for AI.
Siden begyndelsen af 1990’erne har vi fodret internettet med data; herunder dokumenter, e-mails, foto, videoer, og SoMe. Endvidere er gamle bøger, dokumenter også gjort digitale og ligger online. Det anslås, at internettet dagligt vokser med 328 millioner terabytes, eller mere præcist – over vores fatteevne.
AI er ikke klogere end os, endnu, men vinder ved at være ufattelig meget hurtigere. Men det stopper ikke her. AI benytter ikke ”gammeldags” programmering men derimod algoritmer, der kan rette sig selv. En anden detalje er, at AI er langt billigere og mere simpelt at udvikle.
Der er eksperter indenfor kunstig intelligens, der ikke diskuterer om AI bliver klogere, men derimod hvor meget klogere, og de tal er skræmmende. Man kan håbe de tager fejl, men prøv at sammenligne vores hjernekapacitet med det grundlag, AI arbejder med – og tænk så eksponentiel vækst!
Hvem er ved roret?
Der er millioner af hackerangreb på verdensplan. Det positive er, at AI vil hjælpe med at gøre systemerne mere robuste mod angreb.
Men hvad, når hackere også anvender AI til adgang/ændring af kritiske systemer? Kan det ramme pengestrømme, elektricitet, aktiemarkeder, eller militæret for bare at nævne de åbenlyse områder. Ville ”en Putin” om 10 år smide bomber, eller manipulere kritiske systemer med AI?
AI vil uden tvivl skabe en positiv værdi, men eksperterne påpeger samtidig, at AI repræsenterer en meget større udfordring end klima. Uanset om de har ret eller ej, uanset om AI teknologi er farlig eller ej, må der være et stort behov for at nogen sætter sig for bordenden og igangsætter en grundig analyse af, hvad der er op og ned, og hvordan samfundet skal indrette sig.
Klima er allerede en kæmpe udfordring, men AI kan vise sig endnu større, og om muligt endnu mere tidspresset, og så er der behov for handling nu.
Det handler ikke om slåskamp mellem politiske ordførere på P1, men om dialog med virkelige AI-eksperter, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, og andre relevante aktører.
Spørgsmål, hvor er ”Mette” og regeringen?

