Kunstig intelligens bør være en borgerret

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Som borger i Danmark har vi en række pligter og rettigheder, der skaber rammerne for det samfund, vi lever i. Vigtige borgerrettigheder som sikrer, at vi har stemmeret, kan få en uddannelse og har adgang til sundhedsydelser.

At vi grundlæggende har lige muligheder for at leve et godt liv, og at vi har et samfund, som alle kan fungere i.

Desværre går det ikke så godt med ligheden i Danmark. Sidste år kunne Danmarks Statistik fortælle, at der i 35 år ikke er målt højere ulighed i Danmark end lige nu.

Kigger man på digitaliseringen af Danmark, ser det heller ikke for godt ud. Her defineres næsten hvert 5. dansker som digitalt udfordret, hvilket vil sige, at de har svært ved informationssøgning, online-kommunikation, internetkøb, digital læring, brug af sociale medier samt at følge med i nyhederne på nettet.

Et stort demokratisk problem, at vi er ved at skabe et A- og B-hold i vores samfund, og hvor B-holdet risikerer at blive koblet helt af, fordi de ikke kan følge med den teknologiske udvikling.

Et offentligt system i knæ

Samtidig ser vi et offentligt system, hvor medarbejderne alt for mange steder knap nok kan få en stresset dagligdag til at fungere, og hvor de administrative opgaver tager alt for meget af deres tid.

I sundhedsvæsenet går kun en fjerdedel af lægernes tid til patienterne. Næsten halvdelen af deres dag bruges på forskellige administrative opgaver, og 70,0 pct. af lægerne siger, at de nu bruger over 10 timer om ugen på rent papirarbejde.

Kigger man på sagsbehandlingstiden i det offentlige, bliver der alene indenfor byggetilladelser årligt spildt 2,1 millioner dage på unødig sagsbehandling.

Og på socialområdet alene findes der i dag 32 love, 2.213 paragraffer, 908 bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger - og hvor der på 13 år er kommet 4.686 paragrafændringer, som medarbejderne skal sætte sig ind i.

En helt umulig opgave for selv den bedste sagsbehandler at finde rundt i.

Ser man tallene fra ankestyrelsen, så viser det sig da også, at hele 30% af sagerne har haft fejlagtige afgørelser. Et antal der nok reelt er langt højere, da området præges af ressourcesvage personer, der ikke får klaget over deres sagsbehandling.

Så der er ingen tvivl om, at en stresset og kompleks hverdag øger antallet af fejl og fjerner ellers dygtige medarbejdere fra de borgernærer opgaver.

Vi har ikke hænder eller hoveder nok til opgaven

Indtil videre har svaret på det hele været, at vi ”bare” mangler hænder, for at kunne løfte opgaverne og sikre, at alle borgere får en oplyst og retfærdig behandling.

Udfordringen er bare, at det antal hænder og hoveder ikke findes. Heller ikke selvom regeringen netop har meldt ud, at de vil skaffe det via udenlandsk arbejdskraft.

Og selv om vi en utopisk verden fik det rette antal hænder, er mange sagsområder blevet så komplekse, at ingen ville kunne navigere i de mange administrative opgaver, love og paragraffer.

Dermed er man som borger overladt til håbet om, at man lige den dag sættes sammen med den sundhedsmedarbejder, der har overskuddet til at kigge ens journal ordentligt igennem og stille de rigtige spørgsmål. Eller at man mødes med den sagsbehandler, der tilfældigvis har nok kendskab lovgivningen, til at kunne hjælpe netop dig rigtigt videre.

En virkelighed der ikke rimer på vores gode samfundsgaranti om, at alle skal behandles lige.

Alle skal have ret til AI

Der er rigtigt mange steder, hvor en AI allerede i dag kan levere bedre, hurtigere og mindre biased, end mennesker kan.

Vi ved f.eks., at kunstig intelligens er dobbelt så god til at opdage kræft og forudsige, hvor aggressiv kræftformen er i forhold til standard lægeundersøgelser. Så hvorfor ikke bede en AI om en second opinion, når man har fået foretaget en scanning?

Og hvis man føler, at sagsbehandleren ikke behandler ens sag retfærdigt eller måske overser nogle muligheder, burde det være muligt at spørge en AI, som har muligheden for at gennemtrawle alle paragraffer og opstille forskellige scenarier for, hvordan man kommer videre.

AI kan gøre en kæmpe positiv forskel indenfor rigtigt mange områder og hjælpe især ressourcesvage borgere, der måske ikke har samme indsigt eller overskud til selv at sikre sig den bedste løsning.

Derfor mener jeg også, at AI bør indføres som en borgerrettighed på udvalgte områder, hvor den offentlige sektor gennem digital positiv regulering skal forpligtes til at stille AI-løsninger til rådighed.

Det skal naturligvis ske på områder, hvor der er evidens for, at AI kan hjælpe flere borgere – både så der laves færre fejl, men også så det faglige personale får den hjælp, de har så desperat brug for, samtidig med at man sikrer, at alle borgere behandles lige.

Den borgerret bør være en topprioritet i et digitalt samfund som vores.