Rygterne tager til om det demokratiske præsidentræs
Skyggekandidat, californication og Jill Biden. Der svirrer mange spekulationer og rygter om, hvordan det demokratiske ræs mod præsidentposten vil udspille sig. Nogle mere kulørte end andre.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Rygterne svirrer på den amerikanske højrefløj. Primærvalget skal afgøre, hvem der kan stille op for de to partier til præsidentvalget i november. Alle meningsmålinger tyder på, at det ender med en genindspilning af Biden vs. Trump, thrilleren fra 2020.
Men en spirende fortælling blandt især konservative høres igen og igen: Biden kommer slet ikke til at stille op. En anden og yngre kandidat venter i kulissen som en skyggekandidat, der er klar til at træde op på scenen.
De tænker selvfølgelig på Gavin Newsom, der allerede har et vigtigt job som guvernør i Californien. Og det er hér, det spirende konservative narrativ bliver til en skræmmekampagne. For Californien repræsenterer aktuelt meget af det, det republikanske parti ser med afsky på: Progressiv miljø- og klimapolitik, tungt bureaukrati, høje skatter, ”wokeness,” og en politisk omfavnelse af sociale problemer som indvandring og hjemløshed.
Højreorienterede elsker at tale om ”blue city decline” – om, hvordan de store, oftest demokratisk ledende, metropoler kæmper en dødskamp med alt for mange illegale indvandrere, stigende kriminalitet og lovløshed, og med kaotiske teltlejre af hjemløse på hvert gadehjørne.
Glansen gået af the Golden City
San Fransisco er ofte skræmmeeksempel nummer ét. Og byen er ramt. Konservative bærer måske ved til mediebålet, men udfordringerne er reelle.
Mellem 2020 og 2022 mistede byen 7 pct. af sine indbyggere. Udflytningen ramte også New York (5 pct.) og andre californiske byer som San Jose, Long Beach og Oakland, der alle er på top-10 listen over byer med negativ befolkningsvækst. Ser vi på antal hjemløse pr. indbygger, så topper Oakland, San Fransisco og Los Angeles listen. De ligger alle i Californien.
Generelt går det faktisk fremad med at begrænse kriminalitet i USA – tallene er bedre år for år, også i San Fransisco. Men forbedringen har været mindre end andre steder, og mange har en anden oplevelse af udviklingen. Så når konservative siger, at Newsom som præsident vil føre til en ”Californication” af resten af USA, så er det ikke venligt ment.
Blandt demokrater er han langt mere spiselig. Han har den rette alder (56 år), den rette erfaring, og stærke resultater på de områder, som særligt nye vælgere går op i som for eksempel klimapolitik og social retfærdighed.
Selv har han selvfølgelig ikke gjort noget for at mane disse rygter i jorden. Tværtimod. Modsat den helt ukendte demokrat Dean Phillips, der rent faktisk stiller op i primærvalgkampen, har Newsom holdt sig ude af en direkte udfordring af Biden.
I stedet er han en særdeles aktiv debattør også nationalt, og han har blandt andet stillet op til en meget omtalt tv-debat mod Ron DeSantis, guvernøren i Florida og indtil for nylig den, der kom tættest på at udfordre Trump som republikansk præsidentkandidat.
Det får mange til at spekulere i, at Biden i sidste øjeblik kunne fristes til at trække stikket på sin kampagne, henvise til sin høje alder og give stafetten videre til Newsom. Sidste chance er det demokratiske konvent, der starter 19. august.
Førstedamen trækker i trådene
Nøglen til det hele, fortsætter den konservative rygtemølle, er førstedame Jill Biden. Hvis hun overtaler gemalen til, at det vil være bedre for hans eftermæle at nøjes med en enkelt periode, så er vejen banet for, at partiet på udemokratisk vist kan kåre Newsom som kandidat i 11. time.
Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig tror på det. Newsom har helt sikkert en stor stjerne og fremtiden for sig i partiet. Men resten af narrativet florerer mest for at svække Biden og sætte lus i den demokratiske skindpels.
Trump bliver efter al sandsynlighed Republikanernes kandidat. Alene dét vil få Biden til at fortsætte kampen. Så bliver spørgsmålet selvfølgelig, om han kan slå Trump én gang til, nu med mere end firs lys i lagkagen.
Aktuelt er meningsmålingerne delte, så Trump vs. Biden part two kan faktisk gå hen og blive lige så nervepirrende som 1’eren.
