Moms og fødevareafgifter i Danmark: Pisk og gulerod – men uden gulerod
Hvis en generel lav sats for fødevarer er for uoverskueligt, kan man passende starte med frugt og grønt.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Der er intet, der kan flytte forbrug, som prisen. Politikerne gør derfor flittigt brug af punktafgifter, når man politisk ønsker at lægge en dæmper på forbruget af f.eks. tobak, alkohol og slik.
Det er princippet om ”pisk og gulerod”, men uden gulerod, for der er endnu intet af det sunde eller det klimavenlige, der er blevet billigere. Beskatningen går kun én vej, og det er op. 25 pct. moms eller mere – aldrig mindre.
En gennemsnitlig indkøbskurv i den lokale dagligvarebutik koster typisk 153 kroner. Heraf skal der betales ca. 45 kroner i moms og afgifter. Som forbruger handler vi altså for ca. 108 kroner, men betaler 153. Danske fødevarer er dyre i europæisk sammenhæng, men vi har også den højeste beskatning.
Pisk og gulerod virker. Problemet er blot, at vi moms- og afgiftsmæssigt kun bruger pisken. Ingen varer – dog med undtagelse af cigaretter – fortjener en højere afgift.
Derfor er tiden kommet til at kigge nærmere på differentieret moms.
Den danske momssats er blandt Europas højeste. I EU er det kun Ungarn, der med 27 pct. har en højere momssats. Dertil kommer, at Danmark er det eneste land i EU (og Norge), der ikke har en reduceret momssats for livsfornødenheder som fødevarer. I Tyskland er satsen for fødevarer 7 pct., og i Sverige er den 12 pct. Danske kunder beskattes derfor langt hårdere end forbrugerne i vores nærmeste nabolande.
En række lande har desuden særligt lave satser for frugt og grønt.
Og danskerne ønsker sig faktisk lavere moms på især frugt og grønt. Norstat har for DSK spurgt danskerne om deres holdning til momsen – og mere end 8 af 10 svarer, at de er enige i, at Danmark bør sænke momsen på frugt og grønt.
84 pct. af danskerne støtter en reduceret momssats for frugt og grønt, men 73 pct. ønsker en lavere momssats for fødevarer generet.
Der er nogle klare fordele ved at indføre differentieret moms:
- En socialt afbalanceret skattelettelse. Personer med de laveste indkomster anvender den største del af rådighedsbeløbet på fødevarer. De laveste indkomster vil derfor spare mere.
- Reduceret moms på f.eks. frugt og grønt kan påvirke folkesundheden positivt.
- Reduceret moms på f.eks. frugt og grønt er med til at understøtte den grønne dagsorden.
Der er også ulemper. Her er det især finansieringen og øgede administrative omkostninger, der springer i øjnene. Det er vigtigt, at en reduceret moms ikke finansieres af øgede punktafgifter, da dette vil forstærke grænsehandlen og dermed modarbejde ét af argumenterne for en differentieret moms.
Usunde varer bliver ikke mindre usunde af at komme fra Tyskland, Sverige eller Polen. Og klimamæssigt er der mere nærhed i den lokale købmand fremfor grænsehandelen.
Kære politikere. Slip berøringsangsten. Alle andre EU-lande arbejder med flere momssatser, og satsen på fødevarer er langt under den danske i både Sverige og Tyskland.
Hvis en generel lav sats for fødevarer er for uoverskueligt, kan man passende starte med frugt og grønt. Det er sundt, det er klimavenligt, omkostningen er markant mindre, og administrativt er det lettere at afgrænse.
Det er bogstaveligt talt tid til at finde guleroden frem for at gøre guleroden billigere.
