Fortsæt til indhold

Det er en god nyhed, at du læser dårlige nyheder

Tak for, at du følger nyhedsstrømmen, selv om den i perioder minder om en regnvejrsdag tilsat sur mælk og en punktering på E45.

Debat
Anders Heide Mortensenkommentator på Finans og kommunikationsrådgiver

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Anders Heide Mortensen

Hver syvende dansker undgår bevidst og konsekvent at læse nyheder.

Nogle, fordi nyhedsstrømmen opleves som en deprimerende oplistning af kriser, krige og katastrofer. Andre kan ikke se, at nyheder har relevans for deres liv, eller omfatter ”bare” nyheder med dyb mistro.

Tallet er faktisk en god nyhed. For i dele af Sydeuropa er det flere end hver anden, der har vendt ryggen til nyheder.

De interessante tal viderebringes af den tidligere chefredaktør for Berlingske – og utroligt meget mere – Lisbeth Knudsen i en artikel i Altinget. Her reflekterer hun over, at nyheder simpelthen droppes af dele af befolkningen.

På erhvervsområdet veksler positive nyheder med negative, men en typisk forside er sjældent en jublende fremvisning af, hvor godt det går dansk erhvervsliv. Meget sjældent. De store erhvervshistorier er tværtimod ofte gråt i gråt-fortællinger om episke nedture, strategier, der kollapser, topledere, der fumlende og famlende tumler rundt på den etiske scene, og værdier, der går op i røg.

Ikke til at blive i godt humør af. Hvorfor egentlig ikke bare vende ryggen til skidtet?

Mennesker, der grundlæggende ikke orker at se verden, som den er, tilfører sjældent noget stort til en samtale.
Anders Heide Mortensen

Alternativt: Gå direkte til børskurserne på de dage, hvor indekset har været i plus, for at konstatere hvor meget ens formue er vokset siden i forgårs.

Eller: Lægge sit eget filter over den kværnende strøm af erhvervsnyheder, så man kun præsenteres for get rich quick-historierne. Iværksætteren, der så penge i en idé, som ingen andre så, og nu kører Maserati. Formueforvalteren, der giver tips og tricks til at tæske aktieindekset gennem nogle frække handler med energiaktier. Hvorfor dog bruge tid på at læse om virksomheder, der tager vand ind, og fabrikanter, der har mistet alt?

For 14 procent af danskerne giver det heller ikke mening. Ifølge et stort internationalt studie har de 14 procent med åbne øjne koblet sig af den jævnt deprimerende nyhedsstrøm.

De 14 procent må selvfølgelig selv bestemme, men deres beslutning har omkostninger. Både for de 14 procent og for de 86 procent andre.

Mennesker, der grundlæggende ikke orker at se verden, som den er, tilfører sjældent noget stort til en samtale. Hvad enten de skyr elendighed eller har bygget deres egen boble omkring spirituel vækst, sommerhusrenovering, ultraløb eller yngelpleje, så må samtaler med dem tages med udgangspunkt i deres boble, ikke verden, som den er. Både i det store og det små.

Det kan der komme nogle langstrakte aftener ud af som bordherre/borddame, og det kan der komme en sær samfundssamtale ud af. Hvordan får man en meningsfuld debat om, hvad det danske samfund bør prioritere, hvis en pænt stor andel af borgerne simpelthen ikke VIL vide, hvordan det går i Ukraine, eller hvorfor sommerhuse i første række til Roskilde Fjord trækker op til at blive en lottokupon om 30 år?

På erhvervsområdet battler to hensyn med hinanden. Erhvervsmedierne kan gå målrettet efter at levere den pakke, som et flertal af kunderne/læserne efterspørger. Om det er et mix af get rich quick-artikler, tips og tricks til at blive en bedre leder og råd om låneomlægning og formueoptimering – jeg ved det ikke – men det kunne godt være noget i den retning.

Men den pakke er ikke et spejl af virkeligheden. Den indimellem ganske nedslående virkelighed for dansk erhvervsliv er, som det fremgår af nyhedsstrømmen, at visse brancher står over for kæmpeudfordringer på grund af klimaforandringer, at koncerner, der skulle stå i spidsen for den grønne omstilling, har tabt milliarder i børsværdi, og at der stadig er topledere, der gemmer sig under dynen, når et etisk dilemma viser sig. Eksport til Rusland, håndtering af en miljøulykke og så videre.

Sagt med få ord: I en troværdig afspejling af erhvervslivet fylder dårlige nyheder desværre en del. Sommetider meget. Desværre.

Derfor: En varm tak til dig, der fortsat følger nyhedsstrømmen, selv om den i perioder minder om en regnvejrsdag tilsat sur mælk fra køleskabet og en punktering på E45.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk

Artiklens emner
Mediebranchen
Anders Heide Mortensen